Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 KRISTIANS AMT.
(deriblandt en af Ethelred II). Fund i mandsgrav fra Hemrum er
for omtalt (bind II, pag. 544).
Paa klokkergaarden Halstacl ved Ringebu kirke er fundet et
slagsværd, en okse, tre ljaaer og en sigd, en skjoldbule af metal
med ornamenter, en krum kniv, et spyd og en metalhank.
Legater. Haaken Olsen Himrum skjænkede 16de december
1806 til Ringebu fattigkasse 200 rdlr. Renten tildeles trængende.
Kapitalen er senere overgaaet til 60 spd.
Even Sørensen Herbergs legat til fordel for trængende arbeidere
i Ringebu er stiftet ved testamente af Ilte juli 1907 med kapital
4 500 kr., hvis renter oplægges, indtil kapitalen har naaet 5 000 kr.;
da uddeles renterne aarlig i portioner paa 20 kr. til trængende,
egentlige arbeidere, saaledes ikke haandværkere. Legatets
beholdning den 31te december 1911 var kr. 5 001.02. Statnter er
stadfæstet ved kirkedepartementets bestemmelse af 24de oktober 1910.
Ringebu hovedkirke har oprindelig været stavkirke,
opført for 1270. Den flk, antagelig i 1630, en betydelig udvidelse,
idet der til det gamle skib opførtes to sidefloie (vinger og kor
af reisverk. Kirken fik fladt loft, som vansirer dens indre og
skjuler triforiets andreaskors og soilernes øvre buer. Uagtet kirken
bar et fritliggende klokketaarn (støpul) blev ved ombygningen
opfort et eget taarn, anbragt i krydset af tverskib og langskib.
Taarnet har et høit og slankt ottekantet spir med 4 ottekantede
smaataarne paa hjornerne og tager sig udmærket godt ud.
Tag-tækningen er af tjæret spon, ligesom den udvendige bordklædning
er tjæret. Den vestre indgangsdør til skibet har ud mod
vaaben-huset en udskaaret portal, som dog har lidt betydelig molest ved
indsætningen af en ny hæslig dør. I kirken findes et forgyldt
helgenbillede, antagelig af St. Olav. Den har 360 siddepladse.
Ringebu kirke, hvis gamle navn var Ringabu kirkja, kan,
som berørt, med sikkerhed føres tilbage til tiden før 1270, da
Schøning i et pergamentsbrev i Lom præstegaard har seet en
præst i Ringebu nævnt ved aaret "1270. Ifolge sin
bygnings-maacle synes kirken ogsaa at være opfort noget for denne tid i
aarhundredets første halvdel.
Ringebu kirke var en treskibet stavkirke af den mangesoilede
gruppe, men har ikke som Lom kirke og de sognske kirker
flad-hugne soiler. Kun den vestre del, hovedskibet i den nuværende
bygning, tilhører den gamle kirke.
Det er bygmester Werner Olsen, som antagelig omkring 1630
har ombygget Ringebu kirke, ligesom han har ombygget Faaberg
kirke og sandsynligvis ogsaa Vaage kirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
