Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RINGEBU HERRED.
347
Hiorthøy omtaler, at der inde i kirken er endel epitafier,
saaledes et over oberstløitnant von Dresky, født 1687 og død
1735, et over sognepræsten Christopher Kraft og hustru Margrethe
Monrad; videre baronesse Sophia Amalia Rosenkrantzes vaaben;
hun var gift med oberstløitnant Coucheron og ligger begravet i
kirken. To ligstene af klæbersten fandtes i koret over provst
Østen og hans hustru. Hiorthøy omtaler videre en med sølv
meget rigt beslaaet alterbog, som blev givet til kirken i 1729 af
baronesse Rosenkrantz, daværende enkefrue efter oberstløitnant von
Coucheron.
I kirken er to vaabenskjold, en altertavle og prækestol fra
17de aarhundrede og et portræt. 1 universitetets oldsamling er
en bemalet planke fra kirken.
Faavang kirke er en stentækket korskirke af reisverk
med bordklædning udvendig. Naar den er opført, vides ikke, men
den antages at være fra omtrent samme tid som Ringebu kirkes
ombygning (omkring 1630). Den indeholder levninger af en
tidligere stavkirke (endel spærrekonstruktioner samt de planker,
hvormed bygningen nu er panelet). Kirken har 338 siddepladse.
Faavang kirke, som kaldtes Kirkjan å Foövangi, var til i
1336, da dens præst «Sira Amundær i Fodvange» nævnes. Ogsaa
Jens Nilssøns «Optegnelser» nævner kirken ca. 1598. Den har
været en treskibet stavkirke, af hvilken de nævnte enkelte dele
endnu er bevarede.
I kirken er et krucifiks fra middelalderen paa korets væg.
Yenebygdens nuværende kirke staar paa gaarden
Forre-stad og er en korskirke af tommer, opført 1780—81. Den er
umalet indvendig, men hvidmalet udvendig og har en høi
tagrytter over krydset. Kirken har 220 siddepladse. Den afløste
en i 1582 opført kirke, som stod paa en gaard, der endnu har
navnet Kirkegaarden.
Der har i den katholske tid staaet en kirke paa Romsaas.
Den omtales af Schøning efter en optegnelse i Ringebu kaldsbog
om, at dens indkomster i 1580 af den daværende lensherre i
Akershus len, Ludvig Munk, blev henlagte til Venebygden kirke.
Kirkens tilværelse er fuldstæudig sikret ved en i Niels Stubs
optegnelsesbøger refereret lagthingsdom af januar 1580 om
jordegods, som havde tilhørt «Romsaas kapel».
Hvorledes det har været med kirker i Venebygden i den
katholske tid, er ikke sikkert. I stiftsbogen siges, at Venebygden
kirke blev «optaget» 1580, hvorefter man skulde tro, at der ikke
havde været kirke før. Efter en af Schøning refereret domsakt af 1579
skulde der dog tidligere have været baade et kapel paa Venaasen
øverst i bygden og desuden en kirke længere nede. Sandsynlig
hænger det saaledes sammen, at bygden har havt kirke allerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
