Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VESTHK GAUSDAI. HERRED.
405
Heraf var i 1907 853 maal tilsaaet med græsfrø.
Der var 101 maal kjøkken-og frugthave, ogder var 227 frugttræer.
Der var 5 656 maal kunstig eng, ialt 10460 maal dyrket
jord, havearealet iberegnet, og 16 303 maal naturlig eng paa
indmark, tilsammen 26 763 maal ager og eng.
Der var 3 155 maal udslaatter, 5 329 maal fjeldslaatter,
4 010 maal havn uden skog, 12 203 maal havn tildels med skog
og 254 387 maal skogmark.
Der var 13430 maal myr, hvoraf 177 maal er skikket til
brændtorv og 152 maal er skikket til torvstrø.
Land skikket til opdyrkning angives til 2 246 maal, hvoraf
117 maal myr.
I aarene 1901—07 er opdyrket 597 maal, hvoraf 10 maal myr.
Af nyland er siden 1907 opryddet noget.
Redskaber i 1907 var: 66 slaamaskiner, 3 meiemaskiner,
23 kombinerede slaa- og meiemaskiner, 12 radsaamaskiner, 1
bred-saamaskine, 6 græsfrøsaamaskiner, 63 hesteriver, 1 4-hjuls
to-spændt arbeidsvogn, 53 4-hjnls enspændte arbeidsvogne og 195
arbeidskjærrer.
Kornet fryser af og til i Svatsum og i Augedalen. Tidligere,
da man var mere afhængig af kornavlen, strøede man muld paa
sneen paa agrene for at komme til at saa tidligere.
Der er meget dyrkbar, men udyrket jord fordelt paa gaardene,
men da der er meget sten, lønner det sig ikke at rydde den.
Sneen gaar bort sidst i april og først i mai, vaaronnen kan
begynde forst i mai og midt i mai. Høet begynder man at slaa
midt i juli, og skuronnen falder først i september.
Æbler og kirsebær kan blive modne i Vestre Gausdal, men
frugtavlen er usikker og ubetydelig. Der er adskillige ribsbuske,
stikkelsbærbuske, bringebær og jordbær; somme aar adskillige
multer. Tyttebær og blaabær sælges ikke udenfor bygden.
Kjøkken vækster dyrkes til husbehov.
Havnegangene er gode, og fjeldbeiterne udmærkede;
sæterlokkerne slaaes, og der benyttes tildels fjeldslaatter, om ikke i
den udstrækning som før.
Husdyrhold samt fjær fæ i Vestre Gausdal herred:
1907. 1900. 1890.
Heste . . . 396 402 377
Storfæ . . . 2965 ’ 2 706 2723
Faar 830 603 759
Gjeter . 2447 2 502 2767
Svin . . 709 524 278
Kaniner . . 9 — —
Høns . . 881 1279 730
Kalkuner . — 2 —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
