Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
KRISTIANS AMT.
Kjørene er dølefæ, delvis blandet med telemarksfæ; ogsaa
ayrshire har der været i herredet.
Herredet sælger heste, doleheste; endel fjordheste kjøbes.
Sauerne er blandet med cheviot.
Der holdes ikke faa gjeter.
Grisene er blandet med yorkshire.
Der sælges endel slagtekvæg og meget ost.
Meierier. Kaistad meieri begyndte i 1893.
Det eies af melkeleverandorerne, og dets værdi er sat til
6 500 kr.
Den til meieriet i 1910 indveiede melk udgjorde 106 933 kg.
og 10 232 kg. gjetemelk.
Der produceredes 100 kg. smør og 10 554 kg. fedost, og
solgtes endel nysilet melk.
Ved meieriet sysselsættes 1 mand og 2 kvinder.
Som drivkraft benyttes motor.
Skogen er væksterlig, men sterkt hugget.
Der er granskog, lidet furu, en hel del løvskog af birk; der
vokser or, asp, heg, rogn og vidje. Hassel vokser der ikke nu,
men der har vokset hassel, idet der er fundet hasselnødder i myr,
saaledes paa Kaistad.
Den meste skog ligger i dalforer, fjeldene i høiden har
en del birk.
Augedalen er den skogrigeste del.
Der er nok brændeved til herredets behov.
Skoggaarde er: Helberg, Myklebø, Sønstebø, Sfubberud, Nedre
Fosset og Søndre Fosset.
Skogene afgiver en hel del sagtømmer og anden storre
rundlast, samt smaatommer.
Middelprisen i 1910 pr. meterfavn brænde paa forbrugsstedet
inden bygden var: Birk 15 kr., or 9 kr. og gran 12 kr.
Middelprisen i 1910 pr. tylvt bygningstømmer var 20 kr.
I herredet er disse statsalmenninger:
Gausdals statsalmenning strækker sig paa vestsiden af Dokka
ca. 17 km. ned til Dokfloioset. Der er temmelig betydelige
strækninger med birk og desuden en nogenlunde skogfast furu- og
granli, i hvilken gausdolerne har brugsret. Den mindre, sydlige
del, hvor Torpen har hugstret, er i nogenlunde god stand.
Almenningen er utilstrækkelig til brugsrettighederne. Arealet angives
til 1100 hektar barskog og 1 260 hektar birkeskog.
Gausdals Vestfjeldsalmenning bestaar af vidtløftige
fjeldstrækninger nordenfor Gausdals ålmenning. Store vidder er bevoksede
med værdifuld birkeskog; ellers er skogen høist forskjellig, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
