Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VESTHK GAUSDAI. HERRED.
407
overalt ægte fjeldskog, i det hele lidet væksterlig. Arealet angives
til 4 194 hektar barskog og 9 200 hektar løvskog.
Statsskoge er:
Bjerkehagelien, Nordre Bjerkehagebagli, af skyld 2.17 mark,
er indkjøbt i 1887 for 4 500 kr. Arealet er 120 ha.
Bestanden er gran, i den nedre halvdel tæt og væksterlig, i den øvre
op til Gausdals Vestfjelds ålmenning stødende del mindre væksterlig
og mere rumtstaaende. Arealet er 120 hektar barskog.
Søndre Dalteigen, af skyld 1.62 mark, er i 1902 kjøbt for
7 000 kr. Eiendommen bestaar af 2 teige, en paa hver side af
Espedalsvatn, og udgjør dele af den tidligere Espedalens
stats-almenning. Bestanden er gran og furu, tildels lidt birk.
Vækster-ligheden er god. Arealet er 280 hektar barskog og 23 hektar
løvskog.
Stranden, af skyld 1.10 mark, har areal ca. 117 ha. barskog,
produktiv skogmark foruden endel indmark samt myr og fjeld.
Denne eiendom, der ligeledes udgjør en del af Espedalens tidligere
statsalmenning, er kjøbt i 1905 for 5 20(1 kr. Den bestaar af
2 teige, en paa hver side af Espedalsvatn; den ene støder mod
statens eiendom Søndre Dalteigen. Bestanden er væsentlig gran
samt furu og endel løvskog.
Myrer. Der er store myrer i herredets nordøstre del mellem
Benna og Dørja og paa fjeldsletten mellem Storelven og Dokka.
Disse myrer er som regel ikke meget bløde; de kan benyttes til
slaat og havnegang, men de ligger høit, saa de kan ikke dyrkes.
Brændtorv bruges ikke hverken i bygden eller paa sætrene.
Der kjobes torvstrø, men der virkes ogsaa noget i herredet.
Jagt. I herredet er elg, ræv, lidt bjørn og lidt maar.
Vildrenen er borte nu; men en del tamren kommer ind af
fra Valdres.
Fuglevildtet er ryper og en del storfugl.
Bergverksdrift. Nogle nikkelgruber i Espedalen laa inden
herredet. Den ældre hytte stod mellem Espedalsvatn og Breisjø i
Nordre Fron, den yngre hytte vecl Espedalsvatns sydende i Vestre
Gausdal. Nikkelmalm siges at forekomme i Langsuen.
Espedalens nikkelverk er omtalt under Nordre Fron herred.
Bjørgen kvernstensbrud i Gausdal ligger i fjeldet Bjørgen. Der
lutr været en forsøgsdrift i 1830-aarene.
Her har været brændt kalk ved Sønsthage.
Paa en mægtig, noksaa ren kalksten dreves Svensrudliens
kalkbrænderi, lidt nedenfor Fossetsætrene i Vestre Gausdal.
Skifer forekommer ved Roppa og ved Kaistad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
