- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Fjerde del (1913) /
21

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BIRI HERRED.

21

Kæperud, gammelt navn Næpuruö eller NæparuÖ, af næpa, næpe,
roe. Denne vækst har allerede langt tilbage i tiden været almindelig
dyrket i Norge, særlig paa nyryddet land (i braate), og var
tidligere, før poteternes tid, langt mere benyttet som menneskeføde
end nu.

Dagfinrud, gammelt navn Dagfinnsruö, af det endnu tildels
brugte mandsnavn Dagfinn, Dagfinnr.

Krakesæteren, antagelig af krake, vantrevent træ.

Sjursveen, af sviö. Navnet har siden 1723 faaet første led
tillagt efter en senere eier af navnet Sjur, det gamle Sigurör.

Klomsfein, gammelt navn Klofnisteinn, den kløvede sten, efter
en jordfast sten med en spræk i, eller ogsaa efter et fjeld, hvori
der er en kløft.

Kvilstadsveen. Navnet skriver sig vel fra, at stedet har været
almindeligt hvilested paa veien over fjeldet fra Vismundas til
Stokkeelvens dalføre.

Gullor, nedre, og øvre, gammelt navn Gullholl, af gull og holl,
isoleret høide. Hører til de «rosende navne».

Sletten er enten en til slåttr, slaatteland, svarende
hun-kjønsform eller maaske en sterkt bøiet form slett, af slétta, slette.

Lorta er en sæter. Lort, smuds, søle. Navnet har vel sin
grund i sumpigt jordsmon paa stedet.

Daarra. Ordet forklares som appellativ at betyde en
star-slaat, en sivbevokset udvidelse af en elv; dorr, en liden
kratbe-vokset, ikke meget fugtig sump.

Brynstad, store og lille. 1ste led er Bruuns-, genitiv af brunnr,
kilde, vandhentningssted; 2det led er enten staöir eller dette ords
entalsform, staör.

Kaarstad, gammelt navn Kdrastaöir, af mandsnavnet Kaare,

Kåri.

Skumsrud, gammelt navn Skümsruö, af det gamle mandsnavn
Skumr.

Ramsrud, gammelt navn Rafnsruö, af mandsnavnet Rafn.

Paradis. Navnet har allerede temmelig tidlig været brugt
som gaardnavn.

Eden. Det nuværende navn er vel fremkaldt ved
hovedbrugets navn Paradis.

Øikjesveen; 1ste led øikr, folkesprogets øyk, hest.

Kringsrud, af kringr, ring.

Skjønsby, gammelt navn Skygnisbær. 1ste led kan forklares
af skygni med betydningen skjul, tarvelig hytte, og endnu paa
enkelte steder i Norge bruges det i lignende betyninger. Dette ord
staar i forbindelse med skygn, seende, skarpsynt, og skygna, se sig
om, speide efter noget, og dets oprindelige betydning er vistnok
udkigssted. Mindre sandsynlig er vel afledning af tilnavnet sky gnir.

i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-4/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free