- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Fjerde del (1913) /
25

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SNERTINGDALEN HERRED.

25

Fra Biri meieri ved chausseen udgaar mod vest den i 1902
fuldførte bygdevei gjennem Bindalen til Stumlieu. Veien stiger
op langs Vismunda forbi kirkegaarden, Biri kirke med
adkomstvei til denne, om Dal, Stuve og Tomten frem til
Stum-lien. Kjørebredde 3.75 m., maksimumsstigning 1 :5. Længden,
iberegnet veien til kirken, er 13.59 km.

Fra Hellerud ved chausséen til Lillehammer udgaar den i
1907 byggede bygdevei op til Aasroen. Veien fører forbi
Nerlien op til Aasen, hvor den foreløbig ender. Det er tanken i
fremtiden at fortsætte den videre over til Tømten i Biridalen.
Kjørebredde 3.2 m., maksimumsstigning 1 : 10. Længde 2.22 km.

Samlet længde af bygdeveie er 19.81 km.

Ingen af adkomstveiene til de respektive
dampskibsstoppe-steder er offentlige veie.

Vinterveie. Paa Mjøsen stages om vinteren følgende
isveie: Sveen—Moelven, Skulhusodden—Moelven,
Eriksrud-—Mo-elven, Skumsrud—Ring, Roterud—-Brøttum,
Strandengen—Brøttum og Bjørnstad—Bergseng.

Efter aabningen af Hamar—Lillehammerbanen er de veie,
som om vinteren lægges paa Mjøsen, næsten udelukkende
ad-komstveie til jernbanestationerne paa Ringsaker: Brøttum, Ring
og Moelven.

Samtlige veie i Biri vedligeholdes ved veiopsynsmænd og
leiede arbeidere.

Biri og Snertingdalen var i 1909 delt i 10 skolekredse
med 859 undervisningsberettigede børn; der var 8 lærere og 8
lærerinder.

Ifølge skatteligningen i 1910 udgjorde den samlede antagne
indtægt 544250 kr., formuen 3486 300 kr. Samlet
herreds-skat var i 1910 47 055 kr., fordelt paa 1 202 skatydere.

Snertingdalen herred.

Snertingdalen herred (215.10 km.3, i 1890 1820 indbyggere,
i 1900 1 975 indbyggere og i 1910 2 815 indbyggere) udgjør
Snertingdalen sogn med to kirker, Segaard og Nygaard.

Herredet udgjør Snertingdalen thinglag og en del af Biri
lens-mandsdistrikt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-4/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free