Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SNERTINGDALEN HERRED.
37
ogsaa tilforn har staaet en kirke (dette beror maaske paa en
forveksling med Segaard kirke). Kirken kaldtes i 1819 «Vor
Frelsers gavekirke» og var «meget simpel baade af form og
indretning» ; den vedligeholdtes ved gaver.
I en indberetning fra Biri sognepræst af 1860 anføres:
«Blandt almuen hersker temmelig almindelig den overtro,
hvormeget den end modarbeides, at gaver til Øvre-kirken i og for sig
selv er en fortjenstlig og Gud velbehagelig gjerning, og at man
ved at yde et saadant offer kan faa sine ønsker opfyldt; endog
fra fjerne egne indløber smaa gaver.» .
Det er muligt at kirken er gammel, eftersom der i nævnte
reskript af 1700 siges, at der tilforn har staaet en kirke paa
Kirkerud.
Paa Hov i Snertingdalen skal efter et af Kraft anført sagn
have staaet kirke.
I Segaard og Nykirke kirke holdes gudstjeneste hver anden
søn- og helligdag.
Ved kongeskjøde af 26de mai 1723 blev «Snertingdalens
annekser» sammen med Biri og Toten kirker solgt til biskop
Deichman for 2 650 rdlr. Omkring aar 1780 indkjøbtes Segaard
kirke af almuen.
Snertingdalen er oprettet til eget herred ved kgl. resi. af
22de mai 1909.
Legat. Ole Larsens Netaasens legat af 9de februar 1875,
konfirmeret 18de november 1876, til Snertingdalens fattigkasse
er stort 4800 kr. De aarlige renter gaar til fattigvæsenets bedste.
Hovedveie. Ved Aalkytterud kommer den nye hovedvei
fra Sveen i Biri ind i Snertingdalen. Den stiger jevnt opover
langs Stokkeelven, væsentlig gjennem skog og udyrket mark,
frem til et skar ved Gjøsti, hvor elven forlades, og delvis
gjennem dyrkede marker falder veien ned til Elvedalens meieri.
Brostu-, Lønnum- og Snartumselv passeres med respektive 4 m s,
8 m.s og 8 m.s hvælvbroer. Ved Elvedalens meieri skjærer den
nye vei den gamle bygdevei, Vesleelv passeres med 6 m.s
hvælv-bro, stiger gjennem skog med indtil 1 paa 20 op gjennem
Langleite, over Bergengmyren, paa østsiden af Skonnortjern, skjærer
den gamle bygdevei ved Tabor, gaar over de dyrkede marker paa
Hov og Berg under fjeldpartiet i Korpebergene, om Grøterud,
over Aalsetelven med 8 m.s hvælvbro, forbi Nykirke (Aalset
kirke), gjennem dyrkede marker paa Tømter og Aalset frem til
Finna bro, hvortil den vil være færdig i 1912. Kjørebredde
3.75 m., stenlag, længde hid 18.870 km.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
