Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SNERTINGDALEN HERRED.
45
dets værd er ansat til 25 000 kr. I 1910 udgjorde den indveiede
melk 334665 kg. Der sysselsættes 5 mænd og 3 kvinder. Som
drivkraft benyttes damp.
Skog. Skogen i Vardal herred er mest gran og en del furu,
blandet med birk paa forskjellige steder.
I de bebyggede strøg er der ikke lidet løvskog: asp, birk,
or, hassel, heg og løn samt enkeltsteds alm og ved Mjøsen ved
Totengrændsen lidt ask.
Der er god skog i Vardal herred, om den end er af forskjellig
væksterlighed. Fjeldene er i regelen skogdækkede, og der er ogsaa
en del skog i bakkelandet.
Vardal har tidligere havt en bygdealmenning. I 1723 heder
det i matrikuleringsprotokollen, at pladsen Bronsæter er opryddet
i bygdealmenningen. . I beskrivelserne af bygdealmenninger fra
1735—38 heder det, at i Vardal Andes ingen «kongelige skoge»;
derimod nævnes og beskrives en bygdealmenning fra Skjærsjøen
straks udenfor Vildaasen til Kvearvaet, lige ud for Se val.
Kraft omtaler i 1822, at Vardal havde en ikke ubetydelig
ålmenning, som var fælles for hele præstegjeldet.
Blom omtaler, at der havde været en ålmenning for hele
præstegjeldet paa Vardalsaasen.
Denne bygdealmenning blev i midten af det 19de aarhundrede
udskiftet mellem alle gaarde.
De gaarde, der nu har større skoge, er: Seval, Mustadgaardene,
Skyberg, Viberg, Aalstad, Nedre Alm, præstegaarden, Glæstad, Solberg,
Gubberud, Gillerhaugen, Vest er aas, Nedre Bjugstad, Berg, Øverby, Nedre
og Nordre Braastad, Skikkelstad og Dalborgen.
Flere af disse gaardes skoge er medtagne.
Der sælges meget sagtømmer og endel anden større rundlast
samt smaatømmer. Ogsaa brændeved sælges.
Som brændsel brages ved, men ogsaa lidt torv.
Middelprisen i 1910 pr. meterfavn brændeved paa
forbrugsstedet inden bygden var: Birk 15 kr., or 11 kr. og gran 11 kr.
Middelprisen i 1910 pr. tylvt bygningstømmer var 18 kr. for
12 alen 6 toms.
Myrer. Større myrer er: Gjeitmyren i nord for Hage,
Tubba-myren i nord for Linnerud og Fjortentjernsmyren, en række mindre
vandpytter med hængemyr omkring i øst for Høgbrenna, og
Lur-myren i nord for Høgbrenna.
I den sydvestlige del af herredet er de største myrer.
Gjeitmyren er noksaa blød, men den er til nød farbar for
fodgjængere til enhver tid. Myren kunde maaske tappes og opdyrkes,
da afløbet er sterkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
