Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
KRISTIANS AMT.
Tubbamyren, Lurmyren og Fjortentjernmyren er høitliggende
fjeldmyrer, som ikke kan dyrkes. Nogle mindre myrer er oparbeidede,
men det er fordelagtigere at oparbeide bakkeland.
Flere steder er brændtorv- og torvstrømyrer.
Ved Kopperudmyren og Aamotmyren i Hunn sogn er med
40 arbeidere i 14 arbeidsuger udvundet 10990 kubikalen torv til
en værdi af 8 242 kr.
Jagt. 1 Vardal herred er lidt ræv og elg. Der er aarfugl
og tiur, men lidet ryper.
Der er en k a 1 k o v n paa Østby gaards grund, Gjøvik
kalk-fabrik, som eies af et aktieselskab.
Gjøvik kalkfabrik i Vardal leverer brændt kalk til Toten
cellulosefabrik og brænder en forholdsvis ren kalksten, pentameruskalk.
Der er med 2 mand i 100 arbeidsuger brudt 1200 m.3 til
en værdi af 6 000 kr.
Industrielle anlæg. I Vardal er flere industrielle anlæg:
Brateng og Sagstuen sag, Lilleengen trævarefabrik, Toten cellulosefabrik,
Bjugstad sagbrug og høvleri, Braastad sagbrug, Bybrugets sagbrug,
Stokke lcendse, Vardal meieri og ysteri, Berntsens orgelfabrik, Brusveen
fabriker (angle-, hegte-, haarnaal-, jerntraad-, karde-, plug-, spiger- og
øksefabriker, jernstøberi, mekanisk verksted og sagbrug, O. Mustad & søn),
Gjøvik elektricitetsverk, Gjøvik kalkfabrik, Gubberud sag, Lilleengen
& co.. Madshus skifabrik, Sæter sagbrug og Vardal træmassefabrik.
I 1832 anlagdes Brusveen staaltraad fabrik. Fabriken var
oprindelig indrettet for tilvirkning af jerntraad, men blev udvidet
til at omfatte valseverk og tilvirkning af spiger. Efterat
fuldstændige maskiner var anskaffede, tog spigertilvirkningen opsving.
O. Mustad & søn har nu følgende fabriker i drift: en
spigerfabrik, anlagt i 1841, en kardefabrik, anlagt i 1869, et støberi og
mekanisk verksted, anlagt i 1870, en hegte- og haarnaalfabrik,
anlagt i 1871, en øksefabrik, anlagt i 1871, en fiskekrogfabrik,
anlagt i 1878, og en knappenaalfabrik, anlagt nogle aar senere.
Fabrikationen har i tidernes løb bestaaet af jerntraad, maskin-,
klip- og traadspiger, jernnud, hesteskosøm, karder, hegter,
haar-naale, buksehager, økser, ploga, harve, vogne, knappenaale,
fiskekroge, fiskefluer, synaale, strikkepinder, skoplug, komfurer,
kakkelovne m. m. I 1909 beskjæftigedes 350 arbeidere.
Vardal træmassefabrik, anlagt 1869, da kaldt "Vardal træsliberi,
i Breiskallen producerer pap og beskjæftigede i 1909 50 arbeidere.
I 1910 drev 14 personer landhandel efter bevilling eller
handelsbrev i Vardal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
