- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Fjerde del (1913) /
54

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54

KRISTIANS AMT.

4 maal til turnips og 1.1 maal kjøkken- og frugthave med 15
frugttræer. Husdyr: 4 heste, 27 storfæ, 4 svin og 10 høns.

Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 202 maal
dyrket jord, 20 maal naturlig eng paa indmark, 30 maal
ud-slaatter og 1400 maal havn og skogmark.

Kolberg, øvre og nedre, gammelt navn vel Kolberg, sammensat
med kol, kul, kan betyde et berg af sort farve eller et berg,
hvor der brændes kul. Kolberg, øvre og nedre, med Filberg
og Kalvsveen samt Skaarstadengen, gaards-nr. 82, brugs-nr. 1,
4 og 7, samt gaards-nr. 91, brugs-nr. 12, er ét brug af samlet
skyld 30.51 mark og har 4 husmandspladse. Udsæd: 2.1 hl.
rug, 12 hl. byg, 25 hl. havre, 2.1 hl. erter, 40 hl. poteter, 8 maal
til turnips, 5 maal til grønfoder og 3 maal frugthave med 45
frugttræer. Husdyr: 5 heste, 33 storfæ, 13 faar, 5 svin og 10 høns.

Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 338 maal
dyrket jord, 40 maal naturlig eng paa indmark, 40 maal
udslaatter, 100 maal havn uden skog og 1000 maal havn, tildels
med skog.

Gamle gaardnavne i "Vardal:

Seval. Det er gjættet, at navnet kunde være det oldnorske
sivair, rund, idet gaarden kunde have faaet navn efter et rundt
fjeld lige ved, paa rektangelkartet Sevalshaug.

Kvear og Juthullet. Kvear er flertal af det gamle kvi, fold
til samling af kvæg, nu paa flere steder udtalt Kve. Juthullet
har maaske engang tilhørt en dansk mand (Jute); det kommer
neppe af jute for jøtul, da denne form kun kjendes fra
Telemarken.

Hovdelien kommer af hçföi, fjeldpynt.

Skyberg. Paa to steder skrives Skygh- allerede i 14de
aarhundrede; der bliver vel ingen anden udvei end at antage gh
{g) som betegnelse for j; Skyjaberg maa da betegue en høide,
man tager veirvarsel af, naar skyerne naar ned til den.

Viberg er vel oprindelig Viöarberg, sammensat med genitiv
af viör, skog.

Glæstad. Den oprindelige form synes at være Gljdstaöir. 1ste
led kunde have sproglig sammenhæng med gljå, at skinne, glitre,
og kunne derefter formodes at være et gammelt elvenavn. Gljå
skal endnu bruges som navn paa en islandsk elv.

Solbjør, gammelt navn Sölbjargir, flertal, eller i ental Sölbjçrg.
Det kan betegne et sted, som ligger i eller under en mod øst
vendende skraaning, bag hvilken man fra østligere steder, hvor
navnet maa tænkes givet, ser solen gaa ned, men efter
beliggenheden er vel betydningen her: solbeskinnet bjerg (jfr. Sollien,
Solbakken o. lgn.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-4/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free