Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 A
KRISTIANS AMT.
Ved Sivesin er meget mægtige kalklag. Ved Sivesintjernet brændes
der kalk.
Nordenfor Sivesindraget begynder et kalkdrag østenfor Bøverbu
station, hvilket skjærer jernbanelinjen. Dette har paa sine steder
en betydelig udstrækning.
Lidt nord for Bøverbu jernbanestation er en kalkovn.
Længer vest i feltet Andes en gamme! nedlagt kalkovn.
Videre nordover har kalkstenen stor udstrækning paa det
høitliggende land omkring gaarden Gaukum. Her er Aere parallele
strøg. I vest naar de bort til jernbanelinjen.
Et drag gaar ned til jernbanelinjen nordenfor Raufoss station
og der er Aere mindre drag i egnen syd for Gjøvik kalkfabrik,
og vestover til Øikaasen.
Kalksten har været brudt ved Gjestrum.
Bøverbru kalkverk havde i 1910 2 mand i arbeide i 25
arbeidsuger, der produceredes 1000 hl. kalksten til en værdi af
1 750 kr.
Sivesin kalkbrænderi havde i 1910 3 mand i arbeide i 13
arbeidsuger, der produceredes 2 700 hl. kalksten til en værdi af 4 050 kr.
I 1910 drev 18 personer landhandel efter bevilling eller
handelsbrev: De vigtigste handelssteder var: Raufoss, Bøverbru,
Breiskallen.
Kooperativ forening er Raufoss og omegn kooperative
selskab, Raufoss.
Der var i 1910 i herredet 1 rettighed til skjænkning kun
af alkoholsvagt ø 1.
Vestre Toten landboforening, fælles for Vestre Toten
og Eina herred, stiftet 1892 til fremme af landbonæringen og
alle dens grene, havde 130 medlemmer i 1910.
Der er adskillig husAid og haandverksdrift i Vestre Toten,
der tilvirkes bliktøi, trævarer, knive, klokker og river, og af disse
sælges en del udenfor bygden.
Om husfliden i Vestre Toten i 1881 meddelte Kr. A.
Arnesen følgende tal (se tabellen pag. 111).
Vestre Toten indbefattede dengang ogsaa Kolbu og Eina.
I 1881 var der i Vestre Toten 28 personer, som skar
træskeer, 8 som hovednæring, 20 som binæring. De gule
ferniserede skeer solgtes ogsaa i Sverige og Danmark. En Aink
arbeider kunde levere 5 dusin skeer om dagen, men 4 dusin
ansaaes for et godt dagverk. Gaardbruger Ole Skattum i Østre
Toten var det, som begyndte paa dette husAidsarbeide med skeer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
