Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VESTRE TOTEN HERRED.
111
Husflidens art i 1881. Antal arbeidende. Varernes værdi. Indkjøb af
raa-materialer. Best.
Kr. Kr. Kr.
Træskeer ........... 28 5 000 — 5 000
Andre trævarer........ 35 5 500 — 5 500
Tolleknive.......... 31 28 000 9 300 18 700
Bliktøi............ 28 40 000 20 000 20 000
Støbevarer .......... 15 9 000 3 000 6 000
Ure............. 4 1 500 300 1 200
Væv............. 32 1 900 — 1 900
Børster............ i 200 — 200
Tilsammen . . 177 91 100 32 600 58 500
Med andre trævarer var i 1881 beskjæftiget 35
personer.
Tolleknive tilvirkedes i 1881 af 31 personer, 21 drev
arbeidet som hovednæring, 10 som binæring. Tolleknivene havde
sorte skafter og graverede holke og slirer af nysølv. Arbeidet
var fordelt slik, at en kun gjorde blade, en anden holke o. s. v.
Graveringen udførtes tildels af kvinder. Gaardbruger Johan
Elstad begyndte først med dette arbeide i Vestre Toten.
Bliktøi forarbeidedes i stor mængde. Vardal og Biri var
sterke konkurrenter paa dette felt. 18 personer drev tilvirkning
af bliktøi som hovednæring, 10 som binæring. Varerne sendtes
over hele landet, mest til Vestlandet, men især til Nordland.
Især i Kolbu var der i ældre tid mange gjørtlere, saa mange,
at folk blev vittige: «Naar en ryster i en granbusk i Kolbu,
falder der straks ned et par knappestøbere.» Støbningen af
knapper var helt ophørt i 1881. Dog støbtes i Kolbu mange
dumbjelder, sælehøvrer, messingspænder til sæler, gaardklokker
o. s. v. Ogsaa kirkeklokker efter bestilling. 5 personer drev i
1881 gjørtlerarbeidet som hovednæring, 10 som binæring.
Gammelt metal tiltuskedes af omreisende handelskarer.
Stueure var tidligere tilvirket i mængde; der var i 1881
mange, som i yngre aar havde arbeidet 30 til 60 stykker hver,
men som havde sluttet i 1881, da det ikke lønnede sig mere.
I 1881 var der endda 3 til 4, som arbeidede stueure. De totenske
ottedagsure var anseede.
Vævning dreves i 1881 udelukkende som binæring. 32
personer solgte for 1 900 kr. om aaret.
4 personer bandt børster.
Tidligere var der forarbeidet filthatte, men det var helt
ophørt i 1881. Der flettedes en mængde halmhatter, som
solgtes for 20 øre stykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
