- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Fjerde del (1913) /
117

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VESTRE TOTEN HERRED.

117

Gamle gaardnavne i Vestre Toten herred:

Hjelpstein, gammelt navn Hjalparsteinn, af hjalp, hjælp. Det
er antaget, at der til grund for disse navne maaske ligger en
forestilling om, at der i en sten har boet venligsindede underjordiske,
af hvem deres menneskelige naboer ventede hjælp.

Markestad, gammelt navn Markarstadir, med genitiv af mçrk,
skog, til første led, er sproglig muligt; men ord af denne
betydning er ikke sammensat med staöir.

Flikkeshaug, nordre og søndre, gammelt navn Fylkishaugr. I
Iste led har en omsætning af lydene fundet sted, idet I er flyttet
foran vokalen i Iste stavelse. Fylkis- forudsætter et intetkjønsord
fylki eller et hankjønsord fylkir. Begge findes i det gamle sprog,
det sidste i betydning af konge, fyrste (kun i det poetiske sprog),
det første som bekjendt betegnelse for de landskaber, hvori NoTge
var delt i middelalderen. Ingen af betydningerne synes ret at
passe til de anførte stedsnavne, hvis forklaring derfor bliver uvis.

Elton, gammelt navn Elgjartün. Iste leds betydning er ikke
sikker; det synes efter de forbindelser, hvori det forekommer,
ikke at kunne være dyrenavnet elgr.

Hipe er maaske Ripa, streg, skure; her maaske om en mindre
indskjæring.

Grøthaug, gammelt navn Grjöthaugr, stenhaugen, af grjöt, sten.

Drengsrud, gammelt navn Drengsruö, af mandsnavnet Drengr,
almindeligt i Norge i middelalderen paa strækningen fra Setesdalen
til Kristianiafjorden, og endnu brugt i Setesdalen og Telemarken.

Breiskallen er sammensat med skalli, pande, hovedskalle; her
i den i bygdemaal ogsaa forekommende betydning af en tør eller
stenet forhøining, hvilken betydning sikkert ogsaa er gammel.

Negaard, gammelt navn Niörgarör e\\er NedrigarÖr,åen nedre gaard.

Øverby, gammelt navn Øfribyr, Øvregaarden.

Korterud kommer af elvenavnet Korta, navn paa en elv, som
falder i Hunnselven fra øst.

Karsrud kan være sammensat med mandsnavnet Kårr, eller
kommer vel heller af mandsnavnet Karl.

Lerud. Iste led er vel appellativet leira, leret strækning.

Huseby, gammelt navn Hüsdbyr.

Eriksrud, gammelt navn Eiriksruö, af mandsnavnet Eirikr.

Steinberg med Grav, gammelt navn Steinberg, Stenberget, Grçf,
grav, fordybning.

Stepperud, gammelt nava Stepparud, vel sammensat med et
mandsnavn Steppi, kjæleform af Stefan.

Knappen, gammelt navn Knappr, knap.

Kvaksrud kan mulig komme af mandsnavnet Hvatr.

Torsrud, gammelt navn ßörisruö, sammensat med
mandsnavnet Tore (ßörir).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-4/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free