- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Fjerde del (1913) /
145

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JEVNAKER HERRED.

145

Nilssøn, og er vel opstaaet af oprindelig Brwarsteinn. Braastad er
en forandring af dette navn, opstaaet under paavirkning af
navnet Braastad i Jevnaker eller i Vardal. Navnet betegner da
maaske en jordfast sten ved en bro. Stedet ligger ved en bro
over Leina.

Ringen, gammelt navn Ringin, af ringr, hringr, ring, kreds,
sammensat med vin. Parten Dallægarör har sit navn af et
personnavn, kvindenavnet Dalla eller et tilsvarende mandsnavn Dalli.

Degvol, gammelt navn maaske Digrvåll, sammensat af vall
med adjektivet digr, tyk, i stedsnavne vel nærmest stor. Navnet
kan dog ogsaa komme af et elvenavn; Deia, oprindelig Deiga,
findes som saadant i Østerdalen.

Mjølnhagen, gammelt navn Mjulnuhagi, af mjulna, mølle,
og hagi.

Setne, lille, gammelt navn Sefnar. Ordet maa have
sammenhæng med sitja, sidde, og betyder maaske simpelthen sæde, sted,
hvor man sidder, bor, altsaa ligebetydende med setr. Mulig
kunde dog i ordet tildels søges betydningen sete, liden flade i en
klippe eller paa en fjeldtop, i hvilken betydning hunkjønsordet
seta bruges i Gudbrandsdalen.

Skjølaas, gammelt navn maaske Skjölåss, antagelig at forklare
af skjöl, skjul, ly.

Vestren. Hvis navnet er gammelt, maa det oprindelig have
hedt Vestrin, Vestgaarden, sammensat af vestr og vin, men dette
kan neppe antages paa grund af stedets afsides beliggenhed. Det
maa vel være adverbiet vestr, i vest, brugt som et substantiv af
hunkjøn.

Daarstad. Hvis navnet er et gammelt med staöir sammensat
navn, kan der maaske være et elvenavn i dets lste led. Gaarden
ligger mellem to bække. Elvenavnet Døra, Doro forekommer,
maaske oprindelig Dura, der kan forklares af dyrr, genitiv dura,
døraabning.

Holte, gammelt navn Holtar, flertal af holt, lund, liden skog.

Dyste, her stod kirke i middelalderen. Gammelt navn Dystar,
eller maaske Dystir, flertal. Navnet kunde forklares af dust, nu
i folkesproget hunkjønsord, støv. I Nes og Odalen er en elv
Dysta, og dette elvenavn kan vel sigte til det skumstøv, der staar
af elvens fosser. Der kan ogsaa tænkes andre grunde til at
danne gaardnavne af et ord, der betyder støv. Gaarden her
ligger nær den elv, som paa kartet kaldes Brandelven.

Grumheden, vel i ironisk betydning.

Fladbakken, vel af adjektivet flaa, der bruges om noget
svagt skraanende.

landsæteren ligger ved den elv, der paa kartet kaldes
Brandelven, men hos Jens Nilssøn Tandaaen. Jfr. Tannes i Nordre

30 — Kristians amt IV.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-4/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free