Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
f KRISTIANS AMT.
grønfoder og 5.2 ruaal kjøkken- og frugthave med 30 frugttræer.
Husdyr: 7 heste, 16 storfæ, 14 faar, 3 svin og 8 høns.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 173 maal
dyrket jord, 20 maal naturlig eng paa indmark, 10 maal havn
uden skog og 900 maal skogmark.
Gamle gaardnavne i Jevnaker herred:
Vassjø ligger ved et vand.
Felberg staar vel i forbindelse med Fella, et faldt eller fældet
træ, eller med verbet falla (her da vel om træer).
Tronrud, gammelt navn ßröndarruö, af mandsnavnet Trond
(Pröndr).
Prcest-Ensrud, gammelt navn Einarsruö, af mandsnavnet Einar
(.Einarr).
Kinge er vist dativ af kengr, nu kjeng og king, der nu bruges
om en jernkrampe, som drives ind i en gjenstand med begge
ender og danner en aaben bugt oventil, men i ældre sprog ogsaa
om andre lignende bugter. Gaarden ligger paa en aasside; lige
bag husene er der en indsænkning ind i aasen med flad bund,
ret skarpt begrændset af aasvæggene og af form ikke ulig en
aaben krampe. Det synes, som om navnet skriver sig fra denne.
Gaardsrud er maaske Garösruö, af det gamle mandsnavn Garör.
S. Bugge antager, at det kan være oprindelig Gåsaruö, af det
gamle mandsnavn Gäsi.
Trasserud hænger maaske sammen med folkesprogets traassa,
trassa, egentlig trodse, men ogsaa stræbe ivrig efter, holde længe
ud. Her vel om et sted, det vilde koste meget arbeide at
opdyrke.
Skaarud, gammelt navn maaske Skorraruö, der kan komme
af mandsnavnet Skorri.
Hvaterud, gammelt navn Hvataruö-, kunde tænkes at komme
af adjektivet hvatr, hurtig, rask, om jorden i betydning: drivende.
Navnet kan være sammensat med det gamle mandsnavn Hvati,
der forekommer som navn paa en norsk landnamsmand paa Island.
Skjennum, nordre og søndre, gammelt navn Skineimr,
sammensat med heimr. Det ligger nærmest at sætte Iste led i forbindelse
med skina, at skinne. Af dette er at forklare fjeldnavne som
Skineggen, Skinfjeld, Skinhaug, Skinhovde, ved hvilke tanken paa
noget «skinnende» ligger til grund for navnene. Skina bruges nu
ogsaa i betydningen : skinne af, afsvides ved solskin, hvorfra vel
gaardnavne kunde udgaa; men denne betydning kjendes ikke fra
oldnorsk. Endelig kunde nok ogsaa elvenavne tænkes dannede
af skina. Da den gamle, i middelalderen oftere omtalte bygaard
Skineimrinn i Oslo, der vistnok er opkaldt efter en af de tre
eksisterende landsgaarde af samme navn, altid nævnes i bestemt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
