- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Fjerde del (1913) /
240

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

240

f KRISTIANS AMT.

frugttræer. Husdyr: 8 heste, 16 storfæ, 20 faar, 15 svin, 20 høns
og 18 ænder.

Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 350 maal
dyrket jord, 150 maal havn uden skog og 2 000 maal skogmark.

Gamle gaardnavne i Gran herred:

Gjefsen, nedre og øvre, er sammensat med vin. Maaske kunde
Gefsin staa for Geflsin, sammensat af vin med gafl. Der er ogsaa
tænkt paa et ellers ukjendt gef (af gefa, give) som 1ste led, om
frugtbarhed.

Helgaaker kan komme af mandsnavnet Helgi eller
kvindenavnet Helga eller af adjektivet heilagr.

Tuv, gammelt navn ßüfr, top, knude, en noget spids
for-høining paa en flade. Denne betydning passer ogsaa godt her.

Hvattum, nordre og søndre, gammelt navn Hvateimr, kommer
af heimr og hvatr, hurtig, som sigter til jordsmon, der giver hurtig
vækst.

Gjøtbraaten. Gjot, gjota og gjøte har betydning: langstrakt
hulning i jorden, langagtig græsplet mellem bakker eller klipper.

Ringdalen. Efter de ældste bevarede former maa man her
antage et elvenavn som 1ste led, enten Renna (af renna, løbe) eller
det gamle elvenavn Rein, hvis oprindelse her rimeligvis er rein,
græskant.

Skiaker, nedre. Navnet findes i Nordre Land og i Skjaak;
kun ved sidstnævnte gaard findes navnet bevaret i former fra
middelalderen, men disse afviger saa sterkt indbyrdes, at man
ikke tør sige, om den rigtige fonn har været Skiöakr eller Skeiöakr.
Skulde Sktö- være det rette, maatte det vel være skid, ski til at
løbe paa sne. Formodentlig er skeiö, bane, 1ste sammensætningsled.

Skotterud. Stedet ligger ved en bæk. Der findes spor til en
elvenavnstamme Skot-. Maaske er det gamle navn Skotturuö;
Iste led skotta af usikker betydning. Man kunde ogsaa tænke paa
SkoptaruÖ, af mandsnavnet Skopti.

Haslerud, gammelt navn Atlaruö, kommer af mandsnavnet
Atle (Atli).

Hørnebraaten. Iste led er vel hyma, hjørne.

Sjo kunde maaske høre sammen med sjööa, syde, koge. Der
skal være et opkomme ved stedet. Eller navnet kunde svare til
oldnorsk sjöör, sæk, pung, maaske efter nogen eiendommelighed
ved situationen.

Forten synes nærmest at være sammensat med vin. Det kan
naturligvis ikke komme af adjektivet «fort», da dette er indkommet
i sproget i en langt senere tid.

Melbustad, gammelt navn Meöalbüstaör, Mellemgaarden, kommer
af bustaör.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-4/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free