- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Fjerde del (1913) /
278

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

278

f KRISTIANS AMT.

n7 bygdevei op til Landaasbygden i øst. Veien fører gjennem
skogtrakter med en maksimumsstigning af 1:11 paa østsiden af
Kronborg og Landaaselven frem til Landaasvatn ca. 500 m. o.
h. Veien er bygget som grusvei, kjørebredde 3.25 m., længde
5.740 km.

Paa vestsiden af Randsfjorden kommer bygdeveien fra
Bjoneroen i Brandbu ind i Søndre Land og fortsætter nordover
som den saakaldte «Vestsidevei» helt frem til Nordre Lands
grændse ved Aavella. Veien gaar gjennem forholdsvis godt
■bebygget strøg med endel op og nedstigninger i større og mindre
afstand fra Randsfjorden. Lomsdalselven passeres med 25 m.s bro
(2 aabninger hængverk) og Nordraakelven med en 5 m.s bro.
Vestsideveien blev bygget som grusvei i ottiaarene, kjørebredde
3.5 m., længde 39.11 km. Da veien ikke er indgjærdet, er der
<en masse grinder, hvilket er generende for færdselen.

Samlet længde af bygdeveie er 56.537 m.

Adkomstveiene til Skrukli, Fald, Hov og Bjørnerud
jernbanestationer og til de respektive dampskibsstoppesteder med
undtagelse af Fluberg er ikke offentlige veie.

Om vinteren stakes isveie paa Randsfjorden.

Herredet var i 1909 delt i 16 skolekredse med 925
undervisningsberettigede børn; der var 17 lærere og 7 lærerinder.

Ifølge skatteligningen i 1910 udgjorde den samlede antagne
indtægt 1036 517 kr., formuen 1 1 217 600 kr. Samlet
herreds-skat var i 1910 88312 kr., fordelt paa 1 723 skatydere.

Nordre Land herred.

Nordre Land herred (884.82 km.2, i 1890 4 506 indbyggere,
i 1900 4 711 indbyggere, i 1910 4 789 indbyggere) udgjør Nordre
Land præstegjeld med Østsinnen hovedsogn med Nordsinnen sogn og
Torpen (Aamot) sogn med Lunde kapel.

Herredet udgjør Nordre Land lensmandsdistrikt og thinglag.

Herredsnavnet har, som omtalt under Søndre Land, gammel
form Land. Nordsinnen og Østsinnen sogn er sammensat med
Sinnen, bygdenavn med gammel form Sinnin, som maa være en
sammensætning med vin (se bind I, pag. 37).

Torpen er ogsaa gammelt bygdenavn med gammel form
jborp, en klynge af huse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-4/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free