Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
KRISTIANS AMT.
mark. Udsæd: 1.5 hl. rug, 12 hl. blandkorn, 4 hl. havre, 20
hl. poteter, 2 maal til turnips, 4 maal til grønfoder og 3’A maal
kjøkken og frugthave med 15 frugttræer. Husdyr: 4 heste, 19
storfæ, 8 svin og 25 høns.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 100 maal
dyrket jord, 160 maal naturlig eng paa indmark, 20 maal
ud-slatter i udmark og 20000 maal skogmark. Medeier i Haugsrud
sameie.
Gamle navne i Søndre Aurdal herred:
Lien, gammelt navn Liö, li.
Myrstølen. 2det led er stçöull.
Brenna med Dugulshaugen. Brenna er sted dyrket ved
brænding. Iste led i Dugulshaugen er vistnok oldnorsk dçgurör, dugur,
en haug, hvor solen staar ved dugurtid.
Rustøen kommer af ruöstçd. ryddet sted.
Hollen, gammelt navn Hçll, isoleret høide.
Stavedalen. I 1ste led er vistnok et elvenavn. Stavaaen er
et ikke sjeldent elvenavn, maaske betegnende en bæk, som paa
en længere strækning har et ret løb.
Kvaal, nordre, gammelt navn Hvåll, høide.
Bøen, øvre, gammelt navn Bærinn, bestemt form af bær,
gaard.
Bøie, gammelt navn Bceli, opholdssted, bolig.
Gjuven, hunkjønsord, svarer til det gamle gljüfr, kløft, hvori
gaar en elv.
Skinnerud, nordre, gammelt navn Skinnararuö, kommer af
skinnari, garver, buntmager.
Rødang, nordre, kaldes Roo. Daglignavnet er dativ flertal af
rjçör. Skriftformen antages at være en feilagtig opfatning af
dette, som om navnet var sammensat med angr.
Uleberg. 1ste led vistnok at forstaa af uröar, genitiv af urö.
Saalsaa. Saaldsaad betyder efter Aasen et stykke jord (ager),
hvori man kan udsaa omtrent en halv tønde korn. Formen er
noget vaklende; sjeldnere «Saaldsaa» (som i Justedalen),
sædvanlig «Saldsaa», og tildels «Salsaa». Oldnorsk sålds sdö, —
sålds genitiv af såld (6 skjepper som kornmaal), og såö, udsæd.
Näverud kan komme af nçf i betydning af fremstikkende
fjeldpynt; isaafald oprindelig form Nafarruö. Hvis der er en
bæk ved stedet, kunde navnet maaske komme af elvenavnet Nçf.
Høvreslien. Efter en sjø Høvrinn (tostavelsestone).
Blomstølen kommer maaske af blom i betydning bregne.
Vestreim, gammelt navn Vestreimr, Vestgaarden.
Austegaarden, gammelt navn Austrgarör, Østgaarden. I 1604
nævnes ogsaa en Westegaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
