Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
KRISTIANS AMT.
Fra ældre jernalder er i herredet fremkommen en beltesten
paa Bakkene, en paalstav i Bagn sogn.
Fra yngre jernalder er fundet paa Bakkene eller Ødegaarden
et spyd og en pil; paa Bøen spyd, pil og en øks; paa Hval en
hængelaas; paa Vold, i en haug øks, 10 pile og 1 sigd; under
en sten endel pile; paa et andet sted en pil; paa Bagnmoen 1
sværd og 2 skjoldbuler; paa Haffon i en brandgrav spyd og øks;
paa Fonnhus en øks; paa Bogn en øks; paa Grimsrud en pil; paa
Slottet økseformet vævlod; i Reinli sogn en ravperle; i samme sogn
i en haug oval broncespænde og en øks; paa Kinn en ljaa; i
Jukamsklevene en sigd; paa Leistrud en øks ; paa Bagn skolegaard
i en haug paalstav og øks.
Bagn hovedkirke er en tømmerkirke i korsform, opført
1735—36. Den har 450 siddepladse. Sognet nævnes tidligst 1375.
Kirken synes i sin tid at have været et kapel under Reinli sogn.
Den stod da i den nedre del af dette sogn. Ved reskript af
5te november 1734 blev det imidlertid bestemt, at kirken, som
da urigtig benævntes «Reinliens annekskirke» skulde forflyttes og
af nyt opbygges paa Bagnsmoen. Den kaldes i en haandskreven
note af J. Chr. Berg Nedre Reinli kirke. Den blev hovedkirke
ved reskript af 29de november 1805. Fra kirken er i
universitetets oldsamling et døbefad af træ og en træpokal, vistnok
en kalk.
Reinli kirke, Reinliöar kirkja, nævnes første gang i de
pavelige nuntiers regnskaber 1327. En paa væggen i søndre
svalgang anbragt indskrift i majuskler, der angiver kirkebyggerens
navn (Sira Thord) og flere paa væggene forekommende biskoppelige
indvielseskors (et græsk kors i en cirkel) synes imidlertid at vise,
at bygningen skriver sig fra noget efter aar 1200. Kirken er en
enskibet stavkirke af usædvanlig form, idet dens kor og
halvrunde apsis (korafslutning) er af samme bredde som skibet. Den
har, paa faa undtagelser nær, bibeholdt sine oprindelige former
og er fremdeles uden himling, hvad der ikke har været tilfældet
med nogen anden kirke af dette slags. Rundt bygningen gaar
en lukket svalgang. Af indgange er der tre, nemlig en paa
vestsiden og to paa sydsiden. Alle disse har rundbuet afslutning,
men ingen af dem viser spor af den ældre ornamentiks slynger.
To af de indre portaler er forøvrigt forsynet med runde gothiske
halvsøiler, hvis ornamentik peger hen paa anden halvdel af det
13de aarhundrede. Kirken flk i 1685 et nyt taarn, hvis mast
var 48 fod høi. Da dette senere rammedes af lynild, afskar man
dets øvre ende, der var bevaret, og satte den paa kirkens tag,
og der staar den endnu. I begyndelsen af 1880-aarene var kirken
paa grund af utæthed blevet saa kold, at den ikke kunde bruges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
