- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Fjerde del (1913) /
327

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SØNDRE AURDAL HERRED.

30ST-

Skrædderheimen. Heim (hjem, bosted) bruges ofte i de indre
egne af Østlandet og i Namdalen og Nordland om smaagaarde
og pladse, usammensat eller sammensat med et personnavn som
Iste led.

Drettangen kommer af drit, skarn, smuds, skiddenhed.

Bogskogen. Iste led er vel hugr, bøining.

Kjensrud kommer af fjarn, sideform til tjprn, tjern.

Fekjer, nordre og søndre, gammelt navn Fitjar, flertal af fit,
græsmark ved bredden af en sjø.

Perlesteinbakken. Aasen siger, at perlestein betyder et slags
sten, som ligner perler, men betegner ikke arten nærmere.

Tæjerud. Man kunde maaske tænke paa plantenavnet
taagebær, teiebær, af hvilket Aasen anfører formen tæger fra
Mandal.

Harhaug kommer af adjektivet harör, haard.

Kulierud-, kult er her maaske knold, bergknold.

Bruskerud. Brusk, klynge af straa ellers maa vækster, kvast,
bundt; ogsaa dusk eller haartop. Her maaske persontilnavn.

Landsenden, nordre, mellem og søndre, kan være oprindelig
Landsendi, landets, den beboede stræknings ende. Med dette
navn i Søndre Aurdal maa menes disse gaarde, der ligger henimod
grændsen til Aadalen.

Manskogen kommer maaske af mçn (genitiv manar), manke,
nu og i betydning: den øverste fra dalen synlige rygning af en
bjergstrækning eller aas.

Skimten. Navnet findes som navn paa et tjern og en aas i
Lier; desuden skal et fjeld i Borge i Lofoten hede Skimtet.
Hænger vel sammen med skimta, glimte.

Skaalebraaten kommer af skåli.

Fesholt. Efter Ross bruges fis-, ogsaa udtalt fees-, i mange
sammensætninger om det usolide, upaalidelige, værdiløse. Maaske
det her betyder: ubetydelig, værdiløs.

Aspeholt kommer af trænavnet gsp, asp.

Goplerud kommer af plantenavnet gopla, gaupla (campanula).

Oldfund i Søndre Aurdal herred:

Stenalder...........1

Broncealder..........0

Ældre jernalder........2

Yngre jernalder........14

Tilsammen 17

Fra stenalderen kjendes i herredet, fund fra Reinli sogn, en
sten øks uden skafthul.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-4/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free