Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDRE AURDAL HERRED.
359
være afledet af refill: lang strimmel af tøi, særlig brugt om
tøi-strimler, som fæstes paa en væg til pynt. Dette ord findes
anvendt i stedsnavne og egner sig dertil ligesom andre ord, der
betyder strimmel. Gaards-nr. 111, brugs-nr. 12, af skyld 15.29
mark, har 5 husmandspladse. Udsæd 11.2 hl. byg, 0.4 hl. erter,
14.4 hl. poteter, 6 maal til grønfoder og 0.2 maal kjøkkenhave.
Husdyr: 3 heste, 16 storfæ, 7 faar, 5 gjeter, 6 svin.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 81 maal
dyrket jord, 100 maal naturlig eng paa indmark, 24 maal
udslaat-ter, 4 maal havn uden skog og 4000 maal skogmark.
Gamle gaardnavne i Nordre Aurdal herred:
Meisedalen, gammelt navn maaske Meisardalr. Gaarden ligger
ved en liden bæk, hvis navn vel indeholdes i 1ste led. Dette
bar vel været et fuglenavn, nemlig det i folkesproget
forekommende meis, meise, som i oldnorsk kun er bevaret i den afledede
form meisingr, men maa være et gammelt ord i sproget. Et
elvenavn som dette vil være at sidestille med Igöa og Tita, begge
oprindelig med betydning smaafugl.
Ljøseng kommer formodentlig af Ijöss, lys, kunde dog ogsaa
være Ljötseng, af mandsnavnet Ljötr.
Ettensen er en sæter. Navnet vil sige Etnsjøen.
Holdal. Betydningen er uvis. Man kunde tænde paa hollr,
huld, velvillig, gunstig, som 1ste led eller paa et elvenavn.
Ligeledes kunde vel et oprindelig Holtdalr, sammensat med holt,
lund, liden skog, have givet samme nutidsudtale.
Ton, nordre, gammelt navn Tonni, dativ i bestemt form af
to, græsplet. Forklaring af tun er ikke rimelig.
Bundeli, søndre og nordre, gammelt navn Büandiliö. 1ste led
synes at maatte være participiet büandi, boende, af bua.
Bratvaal, gammelt navn Brattihvåll, sammensat af adjektivet
brattr, bråt, og hvåll.
Kvehaugen. 1ste led det gamle kvi, fold til samling af kvæg,
som nu her og paa flere steder lyder kve.
Kjørli. Om navne, der begynder med Kjør-, er det vanskelig
at sige noget sikkert, naar gamle kilder mangler. Man kunde
tænke paa oldnorsk tjöör, nu tjoder, tøir, hvilket ord nu udtales
paa forskjellige maader, og kjør anføres af Aasen fra det
trondhjemske; tjoderbeite (kjorbeite) forekommer paa flere steder i
betydning: græsning for bundne eller tøirede dyr. Oldnorsk
ftjorr, tyr, har nu i dialekterne oftest udtalen kjor, hvad der vel
i sammensætninger kunde blive til kjør-. Oldnorsk tjara, genitiv
tjçru, tjære, udtales nu almindelig kjøra, og da der er sikre spor
af et elvenavn Tjara, kan man tænke paa dette, hvor der er
vandløb ved stedet. Her er en bæk et stykke borte fra gaarden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
