Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDRE AURDAL HERRED.
369
(Vinjar) sökn. Noget gaardnavn Vin eller Vinjar Andes ikke her,
og det synes tvilsomt, om dette sognenavn blot er et andet navn
for Ulnes sogn, eller det antyder tilværelsen af en egen kirke for
denne del af sognet. Med hensyn hertil er dog at mærke, at
Aere gaarde paa denne samme side af fjorden, Steinde, Sundeim,
Kamrud, Rugnos, ved aar 1400 og senere siges at ligge i Ulnes sogn.
Ved kongeskjøde af 2den august 1723 solgtes kirkerne i det
daværende Aurdal præstegjeld samt i Ringsaker til Ringsaker
sogns almue for 4 500 rdlr. Naar og hvorledes kirkerne i Aurdal
overgik i menighedernes eie, vides ikke med bestemthed; men
sandsynligvis skede dette omkring aar 1735, da Aere af kirkerne
maatte nybygges.
I Aurdal hovedkirke holdes 20 gudstjenester aarlig, i
Skrautvaal annekskirke 15, i Svenes do. 13 og i Ulnes do. 12
gudstjenester aarlig, under iagttagelse af, at der altid forrettes i
hovedkirken paa de store høitiders første dag.
Ved reskript af 29de november 1805 blev det bestemt, at
Aurdal præstegjeld skulde deles i to kald, Nordre og Søndre
Aurdal, det første bestaaende af Aurdal hovedsogn og annekserne
Svenes, Ulnes og Skrautvaal, og det sidste omfattende Bagn sogn
som hovedsogn, samt annekserne Reinli, BruAat og Hedalen.
Ifølge kgl. resi. af 2den juli 1864 overgik Nordre Etnedalen
distrikt af Skrautvaal sogn til et eget anneks.
Ifølge kgl. resi. af 21de decbr. 1893 fraskiltes imidlertid
Nordre Etnedalen sogn for sammen med BruAat sogn af Søndre
Aurdal at overgaa til et eget, Etnedalen præstegjeld og herred.
Ved reskript af 29de november 1805 blev det bestemt, at
Aurdal præstegjeld i Valdres skulde deles i to kald, Søndre og
Nordre, det første bestaaende af Bagn sogn som hovedsogn
tilligemed annekserne Reinli, BruAat og Hedalen, og det sidste af
Aurdal hovedsogn samt annekserne Svenes, Ulnes og Skrautvaal.
Til præstegaard for Søndre Aurdal sognepræst blev ifølge reskript
af 5 februar 1808 indkjøbt 2 brug af gaarden Bagn ;
kjøbesum-men var 10200 rdlr., som for den største del tilveiebragtes ved
salget af den hidtilværende kapellangaard Haadem.
Ved kgl. resi. af 22de marts 1879 blev Hedalen sogn delt
i to sogn, Begndalen og Hedalen.
Ved kgl. resi. af 21de decbr. 1893 blev det bestemt, at
BruAat anneks af Søndre Aurdal og Nordre Etnedalen anneks af
Nordre Aurdal skulde fra Iste januar 1894 overgaa til et eget,
Etnedalen præstegjeld med BruAat sogn som hovedsogn.
Samtidig blev de to sogne oprettet til et eget, Etnedalen, herred.
Svenes kirke Ak af fru Jarthrud, hr. Gudthorm Gydusøns
enke, ved testamente dateret Oslo 8de mai 1307 (Dipl. Norv. II
nr. 85) et halvmaaneds bol i gaarden Svalhelle i Valdres.
24 — Kristians amt IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
