Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDRE AURDAL HERRED.
371
station, hvortil der er bygget en privat adkomstvei.
Ødegaards-bækken passeres med en 10 m. lang bro, Valdresbanen i
undergang, og veien stiger med 1 :25 op til Fuglehaug. Den sidste
del af veien blev omlagt af Valdresbanen. Længden er 6.720 km.
Ved Fagernes udgaar fra den bergenske hovedvei mod
nordvest hovedveien til Østre Slidre og Bygdin gjennem Skrautvaal.
Veien er bygget i 1872 uden stenlag, kjørebredde 3.20 m.—3.75 m.
Den følger først nogenlunde fladt østsiden af elven, gaar
derpaa med en lang 1 : 15 opstigning gjennem Døvremarkeii op
forbi Skrautvaal kirke, hvorfra den falder lidt nordover til Østre
Slidre grændse, gjennem hvilket herred den fortsætter nordover.
Gistadelv passeres med en 5 m. bro. Længden er 9.088 km.
Da denne vei ikke er bygget for saa tung trafik, som den
efter Valdresbanens aabning har faaet, vil der i 1912 blive
paabegyndt oparbeidelsen af ny hovedvei fra Fagernes paa
vestsiden af Sæbufjorden og over Dalelv ved Haldalsfossen, hvorfra
1 : 20 opstigning, til den støder sammen med den gamle
hovedvei fra Fagernes gjennem Skrautvaal. Denne kommer da til at
overgaa til bygdevei.
Samlet længde hovedveie er 51.524 km.
Bygdeveie. Fra den bergenske hovedvei udgaar mod vest
Vestringsveien med 2 arme, den sydligste ved apotheket, den
nordligste ved Aurdal kirke. De forener sig i nærheden af
Frydenlund hotel, og herfra fører videre kun én vei. Den falder
med en lang 1 : 10 nedstigning til Begna, som passeres med den
80 m. lange Sundvold bro (ombygget i 1906, én aabning fagverk
18 m., 7 aabninger mastebro, samtlige paa pæleaag). Efterat
elven er passeret, stiger den i nordvestlig retning først noget op,,
derefter nogenlunde fladt, forbi Revling og Vesterbø, derfra sterk
opstigning langs Aabjøra, som passeres i en fjeldkløft med en
16 m. sprængverksbro. Straks ovenfor broen er anlagt en elektrisk
kraftstation og mølle. Fra broen stiger veien med 1 : 10 i slyng
op til Aabjør i Aabjørsbygden, hvor den ofEentlige vei nu ender.
Veien er bygget i aarene 1860—70 som grusvei, kjørebredde
3.20 m. Længden er 8.043 km.
Fra endepunktet af denne vei ved Aabjør er i de senere aar
af de interesserede sæter- og sanatorieeiere oparbeidet en tarvelig
grusvei over fjeldet til Hallingdal. Den gaar om Haugen,
Bratstøl-hovda, Ormhammer og Sanderstølen til noget forbi Furustølen
(grændsen mod Gol), hvor den støder sammen med planeret vei
ned til Heslabro i Gol. Veien er for længere strækninger
planeret efter udstikningen for hovedveianlægget Leira—Gol. Af staten
er i aarene 1909—12 paa denne vei bygget en 28 m. hvælvbro
over Tisleia ved Ormhammer med en udgift af 12 300 kr. Nordre
Aurdal kommune har ved beslutning af 8de januar 1908 garan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
