Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvad den topografiske beskrivelse angaar har jeg lagt denne
saavidt muligt over paa de enkelte herreder. Et amt — i udpræget
grad gjælder dette om Buskeruds amt — er en saa vilkaarlig enhed,
at det ikke falder naturligt at give en sammenhængende topografisk
beskrivelse af dette. Man bliver i alle fald nodt til at gjøre beskrivelsen
saa godt som uafhængig af amtets administrative inddeling, og derved
bliver det besværligt for læsere, der ikke paa forhaand har noie
kjendskab til amtet, at folge med og tilegne sig det læste.
Mere naturligt er det at betragte hvert fogderi som en geografisk
enhed. Dette er saaledes utvilsomt tilfældet med distrikter som
Hallingdal og Numedal—Sandsvær.
Naar jeg ikke desto mindre kun har henlagt en ringe del af den
topografiske beskrivelse til fogderierne i sin helhed, da er grunden
den, at jeg tror, at den store mængde af stof, som paa denne maade
maatte samles under ett, vilde virke trættende paa læseren. Hvis
man f. eks. under ett vilde opregne alle de bielve, Laagen modtager
under sit lob gjennem Numedal og Sandsvær, vilde det kræve et
vidtloftigt arbeide ledsaget af ikke saa lidet kartstudium at folge
med. Anderledes er det, naar man for en mindre enhed som et
herred opregner bielve og gjor rede for deres lob. Selv inden
herrederne har jeg hist og her indtil en viss grad spaltet den topografiske
beskrivelse, hvor de enkelte sogne, hvori herredet eller prestegjeldet
er delt, danner udprægede naturlige topografiske enheder, saaledes
som f. eks. Opdal og Dagalien i forhold til Nore herred, eller
Lyngdal i forhold til Flesberg.
De talstørrelser, jeg under beskrivelsen har benyttet, er hentet
fra de bedste kilder, der antageligvis kan skaffes.
Ved angivelsen af arealer af dyrket mark, skog og snaufjeld
tilligemed jordbundens beskaffenhed er professor Hellands «Jordbunden
i Norge» benyttet.
Ved ansættelsen af nedslagsdistrikter, af elvenes længde og af
fladeindhold af indsjoer har jeg i alt væsentligt henholdt mig til den
geografiske opmaalings topografiske notiser, til hvis benyttelse der
velvillig er givet mig adgang af bestyrelsen.
Jeg har ligeledes ved høideangivelserne for størstedelen henholdt
mig til den geografiske opmaalings opgaver, der ogsaa i andre
henseender har været mig til nytte.
Hvor jernbaneundersøgelserne har virket og har optaget hoiderne
ved nivellement, har jeg imidlertid benyttet disse, der velvilligen er
stillet til min disposition af vedkommende kontor. De saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
