Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
erhvervede hoideangivelser er nerulig ulige noiagtigere end
barometer-maalinger. Mine beregninger over Laagens og andre elves fald er
saaledes grundet paa jernbaneundersogelsernes hoideangivelser, hvor
saadanne findes.
Jeg har, som man vil se, paa flere steder anfort, hvad man kan
se fra mere fremtrædende udsigtspunkter inden amtet. Dette tror
jeg er en fordel ved bogen. At jeg paa mange steder ikke med
fuld sikkerhed kan angive grænserne for udsigterne skriver sig fra.
at jeg paa en stor del af de toppe — ialt 30 — som jeg i
sommerens lob har besteget, kun delvis har havt klar horisont —
undertiden ganske overskyet —, og forsaavidt kun har kunnet henholde
mig til, hvad andre har meddelt mig om udsigtens omfang.
Af gaarde har jeg, for ikke at belemre bogen med opregning af
for mange navne, som regel kun anfort dem, hvor det storste brug
overstiger et vist antal skyldmark. Jeg har valgt en forskjellig
maalestok, eftersom der i et herred er gjennemgaaende store eller
gjennemgaaende smaa brug. Skulde man f. eks. i Norderhov medtage
alle de gaarde, hvor det storste brug er 5 skyldmark eller mere,
maatte man omtrent opregne alle gaarde i herredet. Skulde man
omvendt i Nore ikke medtage andre gaarde end dem, hvor det storste
brug udgjor 10 skyldmark eller mere, kom man næsten ikke til at
medtage nogen.
Undtagelsesvis er der ogsaa medtaget gaarde, hvor det storste
brug ikke naar op til det minimum, jeg har fastsat, forudsat at der
er et eller andet af speciel interesse at bemerke ved gaarden, eller
den i sin helhed er meget stor. En gaard er nemlig i liveri
fald en geografisk enhed, og en stor gaard har derfor som saadan
en betydning, selv om samtlige brug er smaa.
Ved min angivelse af gaardenes og brugenes skyld, er jeg gaaet
ud fra den sidste matrikul, der er det eneste materiale, som foreligger
og er tilgjængelige Angivelsen af gaardenes og brugenes størrelse
gjengiver altsaa forholdene, som de var ved udgangen af 1887. Der
kan naturligvis i tiden fra den gang til nu ved deling eller paa
anden maade være foregaaet en del forandringer i brugenes storrelse,
men disse er neppe saa talrige, at forholdet i de respektive herreder
skulde være blevet forrykket i nogen betydelig grad.
Jeg har anfort betydningen af gaardsnavnene i de tilfælder, hvor
man kan gjöre sig nogen mening om den. Ved dette arbeide har
professor Rygh ydet mig en saa væsentlig bistand, at jeg paa det
nærmeste kan sige, at jeg næsten udelukkende skylder ham de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
