Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gaar fra slutningen af det 8de aarhundred til kristendommens
indforelse.
Ogsaa for faste oldtidslevningers vedkommende: Gravhauge,
bygdeborge m. v. har jeg havt mine kilder i «Norske Fornlevninger» og
aarsberetningeme. Enkelte har jeg ogsaa fundet paa min reise.
Af de faste oldtidslevninger skriver gravhaugene sig for det
meste fra den ældre og yngre jernalder. Fra broncealderen skriver
sig de saakaldte helleristninger — indristede figurer paa klipperne —
og enkelte store gravhauge af svære stene. Grave fra stenalderen
horer til de største sjeldenheder.
Bygdeborgene — rester af mure paa bratte vanskelig tilgjængelige
fjelde — antages at skrive sig fra vikingetiden*.
Ved skildringen af Kongsberg solvverk har jeg væsentlig lagt
til grund professor Hellands afhandling i «Archiv for Mathematik
og Naturvidenskab», «Kongsberg Solvværks Drift for og nus,
Deich-mans «Historiske Efterretninger om Solvværket Kongsberg»,
«Brunnichs, «Kongsberg Solvværk», «Indstilling fra Kommisionen af 1 885,
til Undersøgelse af Kongsberg Solvværk», hvorhos chefen for
vedkommende kontor i finansdepartementet, bureauchef Wilhelmsen, med
stor imødekommenhed har meddelt mig oplysninger. Jeg har ligeledes
af adjunkt Alver, Kongsberg, modtaget vigtige meddelelser af historisk
indhold, hvorfor jejfc herved aflægger de nævnte herrer min tak.
Jeg maa dernæst forst og fremst takke de mænd, der har
redigeret den speciel-videnskabelige del af bogen, d’hrr. professorer
Brøgger og Vogt, der har forfattet afsnittet om geologi — den
* Jeg skal her gribe anledningen til at gjøre opmerksom paa, at
oldtidslevninger, bestaaende af ædle metaller og mynter, udenfor
undtagel-sestilfælder bliver ulige bedre betalt af universitetet end af private.
Fraseet at man kan gjøre deu videnskabelige forskning værdifulde
tjenester ved at tilbyde universitetet, hvad man maatte finde, lønner
det sig ogsaa økonomisk ulige bedre.
Da det hyppig hænder, at folk udgraver gamle gravhauge i haab
om at finde kostbarheder, tør det maaske heller ikke være
ubetimeligt at fremhæve, at man i gravhauge sjelden finder gjenstande af
nogen synderlig værdi. Man havde i fortiden ligesom nu altfor godt
kjendskab til guld- og sølvsagers værdi til, udenfor
undtagelses-tilfælder, at begrave dem sammen med de afdøde. Dertil kommer,
at gravhauge, hvor man troede at der fandtes rigdomme skjult, hyppig
blev plyndret i tidligere tid.
De fleste og største fund af kostbarheder er derfor depotfund,
■d. v. s. gjenstande, som eieren i sin tid har gravet ned i jorden for
at gjemme dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
