Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fortolkninger, som jeg har kunnet give af stedsnavnenes betydning og
oprindelse.
Den ældre skrivemaade af navnene har jeg hist og her tilfoiet
efter professor Ryghs verk «Oplysning til norske Gaardsnavne», som
oftest fordi den indeholder fingerpeg til at forstaa navnenes virkelige
betydning, men undertiden ogsaa for kuriositetens skyld, fordi det
kan have en viss interesse at se den eiendommelige forvrængning og
den underlige bogstavering, man undertiden stoder paa i gjengivelsen
af norske gaardsnavne for tre å fire hundred aar siden.
Jeg har ogsaa efter det ovennævnte verk af professor Rygh,
der findes som manuskript i rigsarkivet, anført, hvorvidt en gaard i
1604 var fuldgaard, halvgaard, fjerdinggaard m. v. Disse benævnelser
indeholder en grov klassifisering af gaardene efter deres omtrentlige
storrelse og har sin interesse, fordi de viser, hvilke gaarde der i
tidligere tid blev regnet for store og hvilke for smaa. Det er dog
ikke saa at forstaa, at denne inddeling blev indfort i 1604. Den er
for det meste af meget ældre dato og gaar for mange af gaardenes
vedkommende op i en fjern fortid.
Meddelelserne om kommunikationerne er for en væsentlig del
modtaget fra veikontoret, hvis ehef, bureauchef Riddervold, med stor
imodekommenhed har skatfet mig de fornødne oplysninger, hvorfor
jeg herved aflægger min tak.
Fortegnelsen over antallet af oldfund og meddelelserne om gamle
bygDinger har jeg udarbeidet efter antikvar Nicolaysens «Norske
Fornlevninger», aarsberetningerne fra «Foreningen for norske
Fortidsmindesmærkers Bevaring», Ingvald Undsets «Fortegnelse over norske
Fund» i «Nordiska Museet» i Stockholm og i andre udenlandske museer
og professor L. Dietrichsons afhandling om norske kirkebygninger.
Professor Rygh har godhedsfuldt gjennemseet fortegnelserne og
suppleret dem, hvor det var nodvendigt.
Som veiledning til bedømmelsen af fundenes historiske betydning
kan anføres, at stenalderfundene er ældst og gaar op til den tidligste
tid efter landets bebyggelse.
Efter stenalderen kommer broncealderen, der rimeligvis tager
sin begyndelse over tusend aar for Kristi fodsel. Den har spillet
en mindre fremtrædende rolle hos os, og der findes neppe mere end
300 fund fra denne tid over det hele land.
Den næste periode, den ældre jernalder, begynder rimeligvis
tre å fire hundred aar for Kristi fødsel, og den sidste periode,
den yngre jernalder endelig, falder sammen med vikingetiden og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
