Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Buskeruds amt.
Vekstliv.
Om amtets vildtvoksende planter. (Af A. Blytt).
Benyttet litteratur: M.N.B lytt og A. Blytt: «Norges Flora». I—III
med tillægshefte. Kr.ania 1861—1876. — A. Blytt: «Nye Bidrag til
Kundskaben om Karplanternes Udbredelse i Norge». Kr.ania vid.-selsk. forh.
1882 no. 1. 1886 no. 7. 1892 no. 3. — E. Poulsson: «Fortegnelse over
Kongsbergs og Omegns vildtvoksende Faneroganer og Karkryptogamer .
«Nyt Mag. f. Natur v.» XXXI. — N. Wille: «Botanisk Reise paa
Har-dangervidden 1877». «Nyt Mag. f. Naturv.» XXV.
Naar man fra søen stiger op til den evige sne paa fjeldene,
gaar man igjennem forskjellige belter med vekslende plantevekst. For
det sydlige og mellemste Norges vedkommende er disse belter
følgende:
Lavest nede har vi kornbeltet eller de kuldskjære løvtrærs
belte fra havet til en høide af omtrent 4—500 m. I dette belte
er korndyrkningen sikker, og her findes løvtrær som lavlandsbirken
(.Betida verrucosa), lind, løn, ask, alm, hassel, eg, svartolder o. fl.
Saaledes gaar indenfor amtets grænser svartolderen paa Meheien
ved Kongsberg til 440—470 m. o. li. Egen (Quercus pedunculata)
gaar ved Hegna i Jondalen til omtr. 408 m. Almen og asken
gaar op til Vægli i Numedal, linden op til Norefjorden i Nore,
lønnen til Kravikfjorden nederst i Nore. Vildæble skal findes lige
op til uren ovenfor Kvisle i Vægli. *
Naar vi har kaldt dette laveste belte de kuldskjære løvtrærs,
er dette selvfølgelig ikke Scici at forstaa, at det er disse trær, som
danner skogene. Granen og furen er selv i disse laveste egne de
vigtigste skogtrær, og det er kun paa særlig varme og gunstige
steder — f. eks. i urer, som vender mod syd — at barskogen blandes
med eller endog ganske fortrænges af de mere kjælne løvtrær.
Ovenfor dette belte kommer de subalpine barskoge. Skogene
dannes af gran og fure med sparsom iblanding af fjeldbirk (Betula
odorata), asp, graaolder, hæg, rogn og selje. De kuldskjære
løvtrær er forsvundet og sammen med dem ogsaa en mængde
lavlands-planter. . Enkelte fjeldplanter viser sig allerede. Dette belte strækker
sig fra omtrent 800 til 880—940 m. o. h. Paa Jonsknuten er
grangrænsen (if. Poulsson) omtr. 847 m. o. h. 1 major A.
Vibes høidemaalinger angives grangrænsen mellem Hallingdal og
Valdres til 940 m., mellem Ustedal og Skurdal til 910 m., paa
Blefjeld mellem Numedal og Telemarken til 95G m., og furegrænsen
i Rollag til 822 m. o. h.
Over bartrærnes grænse kommer vi op i birkebeltet (940—
1100 m. o. h.), hvor en stor del af sætrene ligger. Birkelierne
dannes af fjeldbirken (Betula odorata), og af andre trær findes endnu
* Disse opgaver skriver sig fra dr. E. Poulsson og cand. jur. J.
Thomle. For Hallingdals vedkommende har jeg ingen nøjagtigere
angivelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
