Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vekstliv.
15-
graaolder, rogn, hæg, asp, ar buske bl. a. ribs. Lavlandsplanternes
antal minker, og fjeldplanterne bliver talrigere. Birkegrænsen
ligger (if. A. Vibe 1. c.) nordfor Dagali i Nore 1155 m. o. h., * og
(if. Wille) opfor Løite i Hallingdal 1070 m. o. h.
Først ved birkegrænsen ophører al trævekst. Nu er der
alene urter og buske tilbage. Af større buske, som kan blive indtil
flere fod høie, tindes endnu foruden ener og dvergbirk (Betula nana>
forskjellige dels grønne, dels lodne graagrønne fjeldvidjer. Hvor høit
dette vidjebelte rækker i Buskeruds amt, ved jeg ikke. De større
vidjearters grænse ligger gjerne noget mere end 300 m. over
birke-grænsen, i indre Sogn og Gudbrandsdalsfjeldene f. eks. i en høide
af omtrent 1400 ni. o. h. Men de øverste vidjer, ener, og
dverg-birke er ganske låve og nedtrykte til marken.
Over vidjebeltet ligger lavbeitet, omtr. 1400—1600 m. o. h.
Lavarterne spiller her (især i landets tørrere og østligere dele) en
fremtrædende rolle og farver ofte hele vidden graa. I dette belte
findes af buske kun smaa tommehøie dvergvidjer, skindtryter,
tyttebær, krækling— hvis bær dog neppe modnes i disse høider—, og flere
lynglignende smaa fjeldbuske med vakre blomster samt en hel del
andre fjeldplanter. Endelig ender den høiere vegetation ved snegrænsen.
Om amtets plantevekst gjælder det samme som om Norges flora
i det hele, at den i det store taget maa siges at være ensfonnet.
Nogle faa arter er almindelige og er ofte udbredt i selskabelige
masser over store strækninger. Dette gjælder om flere af de
førnævnte planter, som karakteriserer de ovenomtalte belter. Selv i de
laveste egne har de fremherskende barskoge en plantevekst, som er
ensformet og som er dannet af nogle faa almindelige arter. Om
floraen i Kongsbergs omegn siger saaledes dr. E. Poul s son: Floraen
er i det store taget fattig. Den største del af egnen dækkes af
vidtstrakte gran- og fureskoge med en sparsom iblanding af de mere
haardføre løvtrær, saasom birk, asp, rogn og or. Furen er som
regel den raadende paa høideryggene og hvor underlaget er tørt,
men fortrænges paa skyggefulde aassider og i de mange fugtige
dalsænkninger, der skiller høidedragene, af gran blandet med or.
Skogbunden fremviser, som i de fleste af østlandets barskoge, kun et
ensformet plantedække, sammensat af faa arter, fornemmelig den
almindelige lyng, blaabær og tyttebær samt i mindre mængde
skindtryter og krækling; spredt indiblandt finder man et lidet udvalg af
vore almindeligste planter, saasom:
Enstabbe (Pteris), ulvefod (Lycopodium clavatum og annotinum), et
par stargræsarter, Luzula pilosa og campestris, Juncus füiformis,
maiblomster, (Majanthemum), guldris (Solidago), harelab (Antennaria dioica),
linnæa, skovstjernen, (Trientalis), Pyrola secunda, hvidveis (Anemone
nemorosa), gjøkesyre (Oxalis), teiebær (Rubus saxatilis), lormentilla o. a.
* Der lindes endnu birk ved Gjeitsjøen paa Hardangervidda, men
sandsynligvis ligger dea endnu høiere, og kand. real. Dal har paa en
reise i sommer ved Skoupsjøen vest for Gjeitsjøen fundet birk i en
høide af omkring 1 300 meter o. h. J. Vibe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
