Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Buskeruds amt.
I skogenes udkanter og paa aabnere steder, hvor barskogen
giver plads for tynd birkeskog, enerkrat eller bringebærbusken,
slutter sig til de ovennævnte endel andre af vore almindelige arter,
hvoriblandt nogle bregner og græs:
Liljekonval, marihaand (Orchis maculata), løvetand, kjæmpe,
blaa-klokke, (Campanula rotundifolid), blaaveis, smørblomster, violer,
tjære-blomst, geranier, nyperose, jordbær, humleblomst, kløver, hanekam,
fugleerter o. fl.
Som fremherskende planter i myrstrækningerne og langs
vandene træffes endel af vore almindeligste stargræs- og vidjearter,
niyruld (flere sorter), Scirpus cæspitosus, Pors (Myrica gale),
tranebær, multer, bukkeblad (3fenyanlhes) og enkelte andre. Den største
del af det overdækkede terræn er opdyrket; hvor dette ikke er
tilfældet, danner det i regelen tørre furemoer, der — da bunden kun
bestaar af et yderst tyndt lag muldjord ovenpaa elvesand og
morænegrus — har en meget tarvelig vegetation.
Hvad der her er sagt om floraen i Kongsbergstraktens barskoge,
gjælder i det væsentlige om hele amtet. Er saaledes allerede i de
lavere egne floraen i det hele taget fattig og lidet afvekslende, saa
gjælder dette i endnu høiere grad planteveksten i de høiere liggende
egne. Birkelierne har en flora, hvori nogle faa af de ovennævnte
almindeligste arter spiller hovedrollen. Og højfjeldene i amtet
udiner-ker sig i regelen ved sin botaniske fattigdom. Ensformede vidje- og
dvergbirkkrat med enkelte af de almindeligste mos- og lavarter og
de hyppigst forekommende fjeldplanter danner derfor hovedmassen af
planteveksten, og de hyppige fjeldmyre med deres star- og mosarter
skal heller ikke byde paa megen afveksling.
Saaledes er floraen i det store taget ensformet. Men der gives
dog mange steder, som udnierker sig ved en niere afvekslende
plantevekst, og jeg skal nu gaa over til at nævne de mere merkelige
af disse.
Af Buskeruds amt er det næsten udelukkende halvøen mellem
Kristiania- og Drammensfjorden, som støder til sjøen; resten af amtet
er indland.
Den nævnte halvø, som indbefatter prestegjeldene Røken og
Hurum, er høi og bjergfuld og har i sit indre en ensformet og
lidet afvekslende plantevekst. Underlaget er dannet af granit. Af
sjeldne planter kan alene merkes den ved Hæggedal i Røken
voksende Gagea minima.
Langs sjøen derimod i de laveste egne har halvøen en meget
rig og afvekslende flora.
En af de i botanisk henseende mærkeligste steder i hele amtet
er den lille ø Mølen, som hører til Hurum. Øen er ganske liden
og lav og er dannet af grundfjeld. Til trods for sin lidenhed har
øen en paafaldende mængde mindre almindelige planter. Her vokser
den fra vor mythologi bekjendte misteltein (Viscum album) i mængde.
Det er en snyltebusk, som vokser oppe i trækronerne og som især
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
