Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vekstliv.
23-
Aspidium Braunii, Carex microstacliya, Juncus stygius, Taxus, Petasites
officinalis (ugræs), Datura Stramonium (pigæble, et meget sjeldent ugræs),
Veronica longifolia, Utricularia ochrolewca (meget sjelden), Monotropa
glabra, Sempervivum, Cardamine impatiens, hvis frugter ved berøring
aabner sig elastisk og udslynger froene som springbalsaminen
(Impatiens Noli me tangere), som ogsaa forekommer i andre af amtets lavere
egne, Viola stagnina (meget sjelden); Geranium bohemicum, de to sjeldne
Botrychier, B. ternatum og matricaricefolium, Centaurea nigra, som er
hyppigst paa vestlandet; desuden flere andre af de for andre dele af amtet
nævnte planter.
Eggedal og Sigdal er lidet kjendte i botanisk henseende, men
har neppe nogen særlig afvekslende flora. I Eggedalsfjeldene vokser
den staselige Sceptrum Carolinum, hvis store gulrøde blomsterstand
ligner et kongeligt skepter, hvoraf planten har faaet navn. Carex
globularis vokser paa Solumsmoen i Sigdal. Hieracium aurantiacum
rar. glaucescens, en vakker plante med orangerøde blomster, og en af
vore smukkeste fjeldblomster, den mørkt himmelblaa Veronica
saxa-tilis tindes ved Haglebusæter og i uren under Haglebunatteu
nedenfor trægrænsen 630 m. o. h. oppe i Eggedal.
Snarum og Krødsherred har en lidet afvekslende flora.
Jasione montana findes ved Slevik i Krødsherred, ja endog ved
Kjærringvik i Nes i Hallingdal 27—28 km. ovenfor Gulsvik;
Cam-panula Cervicaria og Veronica verna i Krødsherred.
Norefjeld er tiltrods for sin betydelige høide meget fattigt paa
fjeldplanter. Foruden nogle af de alleralmindeligste fjeldplanter
findes der Allosurus crispus, en bregne med meget fint delte blade,
som paa vestlandet kaldes torbola eller hestespræng og som
paa-staaes at være giftig for hestene, om med rette skal jeg lade være
usagt. Vahlodea atropurpurea, et vakkert fjeldgræs med
violet-spraglet top, Blechnum Spicant og Betula alpestris.
Hallingdal har en ensformet flora, men kunde trænge til at
undersøges noget grundigere, end hidtil er skeet. Af voksesteder fra
selve dalen merkes: Equisetum scirpoides, en liden fjeldplante lige
ned til Nes; Cuscuta Europæa, en bladløs gul eller rødgul slyngende
plante med kugleformede blomstersamlinger, som snylter især paa
nesle og humle, gaar op til Nes; Campanula Cervicaria i Nes;
Apera Spica ven ti, fint græs, alm. som ugræs i agre i Nes og
Gol; «Stolt Henrik» (Blitum bonus Henricus) til Nes; Geranium
pr at ense; Carex globularis og Viola umbrosa op til Ekre i
Hemsedal ; Filago montana, Thalictrum simplex og Malva crispa i Aal.
Høifjeldene i Hallingdal og Numedal og den del af
Hardangervidda, som tilhører Buskeruds amt har, som vore
sydligere høifjelde i almindelighed, en fattig og ensformet flora. I
fjeldlierne kan vistnok græsset ofte vokse liøit og frodigt, med bjørnetort,
stormhat, kvanne (Archangelica officinalis), store græs og bregner
o. fl.; men denne frodige plantevekst bestaar i regelen kun af nogle
almindelige arter. Først i de østlige Jotunfjelde og paa Dovre
begynder den rige arktiske fjeldflora at vise sig. Vistnok findes der
ogsaa sydligere enkelte kolonier af arktiske planter, men ingen af
-disse ligger indenfor amtets grænser. Dog fortjente maaske om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
