Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Buskeruds amt.
givelserne af Hallingskarven at undersøges nøjagtigere. Mau turde
der kunne finde flere for amtet nye fjeldplanter.
Foruden de overalt paa vore højfjelde almindelig forekommende
fjeldplanter, som ikke er mange og hvoraf vi ovenfor fra Jonsknuten
liar nævnt nogle af de hyppigste, og hvortil endnu kommer nogle tildels
høialpine arter, saasom renblomsten eller isranunkelen (Banunculus
glacialis) med først hvide, senere mørkrøde vedvarende kronblade o. fl.,
(Hallingskarven), den smukke gulblomstrede viol (Viola li flora),
Andes paa amtets fjelde nogle faa mindre almindelige, som jeg her
skal anføre: Koenigia islandica, den eneste enaarige af alle vore
fjeldplanter, ved Stikstuen paa Nordmandsvidden, Pedicularis
Oederi, f. ex. ved Hallingskarven, Arabis petræa ved Bjøberg i
Hemsedal, Iiubus arcticus, en plante med røde blomster og frugt, som
ligner multebær, men er mere rødlige og har en meie aromatisk smag;
den er meget sjelden i Norge og findes i de sydligere dele af landet
kun paa nogle faa steder, saasom ved Hestehoug ved store
Skard-vand paa Hemsedalsfjeld. I det nordøstlige Sverige, hvor den kaldes
«åkerbær», og i Finland er den hyppig. Carex hélvola (en bastard)
paa Hardangervidda; Carex rotundata sammen med C. pulla ved
Lageros paa Vidden; Luzula parviflora, Skogshorn i Hemsedal;
Juncus arcticus paa Vidden opfor Løite i Hol; Biapensia
lappo-nica ved Buhøvdsæter i Nes, det sydligste sted i landet, hvor den
er fundet.
I disse vort lands sydligere fjelde findes imidlertid foruden de
arktiske fjeldplanter, hvoraf der som sagt er faa, ogsaa et par
sydeuropæiske fjeldvekster, som har forvildet sig op til os. Den
ovennævnte Hieracium aurantiacum var. glaucescens er en saadan. Men
den mest bekjendte af dem er dog Gentiana purpurea, som er
temmelig hyppig paa fjeldene i de sydlige dele af landet. Den har
større blomster end nogen anden af vore Gentianer, blomsterne er
brunrøde, og roden har en meget bitter smag. Den bruges paa
apotekerne, og bønderne kalder den skjærsøte eller søterod. Tiltrods
for dens bitterhed har jeg dog seet en mand fra Sogn bruge roden
som skraatobak.
Om den del af Hardangervidda, som tilhører amtet, meddeles
lier, efter Wille, følgende:
«Øverst i Hallingdal 840 m. o. h. ligger gaardene Løite og
Tufte. Furen stiger enkeltvis nogle hundred fod høiere, medens
granen svinder lidt lavere nede. Af kornarter kan dyrkes byg; havre
og rug skal derimod være udsat for at fryse bort, før de modnes.
Nogen synderlig rig vegetation kan ikke være at vente paa denne
høide, da jordsmonnet ikke er frugtbart; det bestaar af morænegrus,
kun med et ganske tyndt lag muldjord. Floraen bestaar af et
tarveligt udvalg af de almindeligere planter.» Dernæst opregnes endel
almindelige vildtvoksende planter og ugræs, som vi her vil forbigaa.
«Desuden har ogsaa nogle af de mere alpine planter trængt sig ned
fra de høiere birkelier og fjeldene:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
