Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Buskeruds amt.
Er man først kommet paa det rene med, hvilke planter der
vokser i en given egn, saa gjælder det at undersøge, hvorledes egnen
har faaet sin flora. Vi har seet, at de i amtet voksende planter
dels er almindelig udbredte, dels er mere eller mindre sjeldne. I
Krogkleven vokser f. eks. enkelte fjeldplanter, som først gjenfindes i
langt bortliggende fjeldtrakter. I urerne og paa silurformationen
vokser mange sjeldne planter, som har sit rette hjem i egne, som
ligger langt sydligere og østligere, og endelig har vi seet, at der
ogsaa inden amtets grænser findes flere planter, som har sin største
udbredelse i vore vestlige kystegne.
For at forklare disse store sprang i arternes udbredelse bliver
man nødt til at antage, at hine planter, som nu er saa sjeldne, engang
har været hyppigere. Thi afstanden mellem de steder, hvor disse
arter nu vokser, er saa stor, at vi vanskelig kau tro, at deres frø er
ført fra det ene sted direkte til det andet. Vistnok er planternes
frø og frugter paa forskjellig vis udrustet til at vandre ved vind,
fugle, pattedyr, havstrømme, rindende vand o. s. v., men disse
transportmidler virker ialfald i regelen kun paa kortere hold. De store
sprang i udbredelsen bliver imidlertid let forstaaelige, naar vi antager,
at klimatet har forandret sig. De sjeldne arter har engang — under
andre og for dem gunstigere klimatiske forholde — været hyppigere
end nu. Nu er de blevet sjeldne, fordi forholdene er blevet mindre
gunstige, og de har kun holdt sig paa enkelte steder, hvor
jordbundsforholde, sol eller skj’gge og lignende lokale betingelser har
begunstiget dem i kampen for tilværelsen.
Planternes udbredelse afhænger saaledes ikke alene af nutidens
klimatiske forholde, men ogsaa af fortidens, og vi kan derfor ikke
forstaa en egns plantevekst, uden at vi kjender egnens geologiske
historie.
I en geologisk talt nærliggende tid var hele vort land dækket
af en mægtig landis. Udenfor vort lands grænser har man fundet
rester af mange nulevende arter i brunkullag, som er ældre end
denne istid. Deraf kan vi slutte, at den nulevende plantevekst er
ældre end denne periode. Og da nu ingen planter kunde vokse i
det af isen dækkede land, maa vi slutte, at vor flora er indvandret
til os, efterat isen havde trukket sig tilbage. Da saaledes vor flora
er indvandret fra andre lande efter istiden, er det let at forstaa,
hvorfor vort land ikke besidder andre arter end saadanne, som ogsaa
findes andensteds.
Straks efter istiden laa laudet meget lavere i forhold til sjøen
end nu. Eftersom landet begyndte at stige, blev klimatet mildere.
Der er mange ting, som viser, at det endog engang var mildere,
end det er i nutiden. Dengang da egnene ved Kristianiatjorden
laa omtrent 20—50 meter lavere end nu, fandtes (if. M. Sars)
i Kristianiatjorden flere arter af sjødyr, som nu kun tindes levende
i sydligere og vestligere egne, f. eks. ved Bergenskysten og de
britiske øer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
