Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vekstliv.
27-
I torvmyrene tinder vi rester af fortidens vegetation* og vi
kan lære meget af dem om vor floras indvandringshistorie.
Bygningen af vore torvmyre tilligemed mange andre geologiske forhold,
som her ei kau berøres, beviser, at klimatet er underkastet en
vekslende periode, saa at det snart er mere ligt indlandets, snart mere
ligt kystens. Disse vekslende tørre og fugtigere perioder har en
varighed af flere tusind aar**.
Nutiden er en forholdsvis tør periode. Myrene er ialfald her
paa østlandet mere eller mindre udtørrede, og en hel del af dem
er mere eller mindre skogbevoksede paa overfladen. I vore ældste
myre finder vi ofte en veksling af torv og lag med rodstubber. Disse
myre er nu for fjerde gang skogbevoksede, siden de begyndte at
danne sig og tyder paa 4 fugtige og 4 tørre tider, hver af flere
tusinde aars varighed. Slige myre findes der flere af inden amtets
grænser.
I de forskjellige lag i myrene har man fundet rester af
forskjellige floraer, som indvandrede under den tid, da vedkommende
torveller stubbelag dannede sig. Under de fugtige tider kom
plantegrupper, som ynder kystklima og fugtighed, under de tørre kom
saadanne planter, som vil have det varmt og tørt.
Af de overlevende rester fra alle disse vekslende perioder er
nutidens flora sammensat. Andre, som er mindre nøieregnende med
hensyn til klimatet, maatte under de stadige omslag i klimatet
udbrede sig mere og mere paa de andres bekostning; derfor blev floraen
i det store taget saa ensformet, og derfor er den ogsaa rigest i de
allerlaveste egne langs sjøen, fordi disse egne, der senest steg af
havet, ikke har været udsat for saamange klimatiske vekslinger.
Men de gamle floraer gik ikke ganske tilgrunde under de nye
forholde. Paa særlig gunstige steder holdt enkelte grupper af arter
ud. Og de fleste af de sjeldne arter er utvilsomt rester af hine
fortidens floraer. Naar vi saaledes hist og her paa østlandet tinder
enkelte vestlandske planter, som optræder spredt og sparsomt langt
borte fra deres egentlige omraade (og derpaa har jeg i det oven-
* Kand. real. A. Dal har i sommer fundet rester af furuer i mvre
ved Normandslaagen paa Hardangervidda straks hinsides grænsen
mod Bergens stift i en høide af over 1264 meter, altsaa ca. 350 aieter
høiere end nu. Paa Raggensæter ovenfor Ustavand paa
svdskraa-ningerne af Hallingskarvet i en høide af 1 260 meter fandt han ligesaa
i mvrene omvæltede furestammer af svære dimensioner. Ligesaa paa
Laaglibjerget paa en høide af 1 150 meter. Myrene heroppe var meget
grunde og torvlaget ikke mere end 1 meter tykt. Nede i Ustedalen
ved Ustedalsvaudet var det 2 meter tykt. Længere nede i dalen og
fladbygderne — torv findes overalt i amtet — findes ofte myre
af meget store dimensioner. Saaledes findes der i Aadalen og Holeia
torvmyre paa 6 meters tykkelse og i Sogndalen torvlag paa over
5 meter. J. Vibe.
** Se A. Blytt: Theori om indvandringen af Norges flora under
vekslende regnfulde og tørre tider, i <Nvt mag. f. natv. XXI» (Kr.ania
1876) og senere arbeider af samme forfatter, f. eks. Kr.ania
vidensk.-selsk. forh. 1882 No. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
