Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Buskeruds amt.
staaende nævnt flere eksempler), saa lader dette sig let forstaa, naar
vi erindrer, at klimatet ved Kristianiafjorden engang var mere ligt
vestlandets end nu. Dengang var selvfølgelig ogsaa vestlandske
planter hyppigere end i vore dage, og de kunde indvandre fra
Sydsverige, hvor størstedelen af vor vestkystfloras arter endnu Andes,
rundt Kristianiafjorden. Og den rige flora i urerne med kuldskjære
løvtrær og sydlige arter, som vil have det varmt og tørt, er en rest
fra en anden tid, da det sydlige Norge havde langt mere løvskog
end nu, da hassel og eg og alle de arter, som trives i deres selskab,
var langt mere almindelige end i vore dage. I visse lag i myrene
linder man nemlig baade hassel og eg saavel i vore øde træløse
kystegne som dybt inde i østlandets ensformede barskoge, hvor der
nu ikke er spor af disse trær. Paa fugtige, kjølige, skyggefulde
klipper (f. eks. i Krogkleven) finder vi fjeldplanter langt fra deres
egentlige hjem. Det er rester fra en tid, som fulgte umiddelbart
efter istiden. I de ældste marine lerlag findes ishavsdyr selv i det
sydlige Norge, og i Sydsverige og Danmark har man paavist arktiske
planter i fersk van dsleret under alle torvlagene.
Saaledes er vor flora sammensat af grupper af arter, som er
indvandret til forskjellige tider, og fortidens geologiske begivenheder
speiler sig i nutidens plantevekst.
Dyreliv.
Dyreverdenen i Buskeruds amt er i distriktets lavere dele
repræsenteret af de sedvanlige sydlige lavlandsformer, medens plateauerne
i de øvre høifjelde beboes af en blandet fauna, bestaaende af
lav-landsarter og repræsentanter fra det rent arktiske gebet. Vildrenen
forekommer saaledes endnu flokkevis paa enkelte steder i
grænsefjeldene mod Telemarken og søndre Bergenhus, men antallet aftager
stadig, dels paa grund af den hensynsløse jagt, som — lige indtil de
sidste jagtbestemmelser udkom, der udvidede fredningstiden for dette
vildt — aarlig blev drevet efter den; dels fordrives de efterhaanden,
efterat indførelse af tamme rensdyrlijorder er bleven almindelig.
De 2 rypearter er ligeledes talrige i fjeldegnene, og paa
sumpige steder i disse klækker forskjellige arter ænder, saasom de 2
svartænder (især Oidemia fuscafiskænderne og andre. Fjeldrypen
(Lagopus mutusj forekommer ligeledes i en temmelig talrig stamme
paa den isolerede fjeldhøjde Norefjeld. Lemænen (Ml/odes lemmus)
er hyppig paa fjeldene og foretager i visse aar sine vandringstog
nedover dalførene og lavlandene og kan herunder naa ned til selve
kysten.
Saavel i Krøderen som i Tyrifjorden findes foruden de normale
arter ørret og røie enkelte dybvandsracer, og disse kan i det
dybe vand naa en usedvanlig størrelse. Saaledes stiger fra
Tyrifjorden en grovvokset ørretrace (under navn af Viulørret) op gjennem
Ilandselven, og der har været fanget ved gaarden Viul individer med
en vegt af indtil 18 kg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
