Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Buskeruds amt.
straks over alunskiferen, nemlig en letkjendelig kalksten i tykke bænker,
rig paa forsteninger, navulig de ovenfor nævnte uddøde krebsdyr
(trilo-biter) f. eks. fig. 3 ; efter en hyppig forstening i samme benævnes denne
kalksten orthoeerkalk (orthocerer er skaller af en forlængst uddød gruppe
af blækspruter, fig. 4). Denne orthoeerkalk er der, hvor den forekommer,
i stor udstrækning brugt som grundmursten; ved Slemmestad i Roken er
kalkstene, tilhorende orthocerkalken, ogsaa benyttet som raamaterial
for cementfabrikation, og en sammen med disse kalkstene optrædende
lerskifer benyttet som raamaterial til forblændsten. — Ogsaa inden
oversiluren kan blandt andet fremhæves en paa sine steder temmelig
ren og ganske mægtig kalksten, den saakaldte pen tame ru skalk,
propfuld af skaller af pentamerus (se fig. 5). Denne kalksten er paa
flere steder anvendt til kalkbrænding, — i Buskeruds amt ved
Mjøndalen (nedre Eker).
Silurformationen er udbredt ovenpaa den cambriske formation i
lavlandet i Norderhov og Hole, over hele det dyrkede land rundt sydsiden
af Holsfjorden og Tyrifjorden, fra Sylling til Vikersund, videre ned
til Hougsund øst for den tidligere omtalte grænselinje, nedigjennem
Drammensdalen til Drammen, den
øvre del af Lierdalen, den
nordøstligste snip af Roken, endelig en
væsentlig del af det dyrkede land
mellem Ekernsjoen over til
Sandsvær og videre til henimod
Ravald-sjoen.
Silurformationens bergarter,
navnlig de kalkrige lerskifere, har
ved forvitring givet en meget
frugtbar jordbund; af denne grund horer
de dele af amtet, hvor
silurformationen danner undergrunden, til de
bedst opdyrkede og derfor ogsaa
tættest befolkede inden amtet.
3. Den devoniske
formation. Denne udgjores væsentlig
af en mægtig rod eller graa
sandsten, der i omkring 350 m.s
tykkelse hviler ovenpaa
silurformationen; man har hidtil ikke fundet
forsteninger i denne lagrække.
Inden amtet er den devoniske
sandsten blottet i den lavere del af de svære styrtninger langs ostsiden
af Stensfjorden og Tyrifjorden indtil Næs samt videre langs ostsiden
af den øvre del af Lierdalen. Mellem Næs og Sundvolden paa
Ringerike er den rode sandsten brudt til fortaugsheller, som i stor
udstrækning har været anvendt blandt andet i Kristiania, til
bordplader o. s. v.
Fig. 5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
