Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Geologi.
33
B. De inden Buskeruds amt optrædende yngre
eruptivbergarter er:
1. Granit, nemlig i størstedelen af Hurum og RokeD, nord
for Drammensdalen samt det meste af fjeldstrækningen «Finmarka
mellem Lier og Modum; videre i en lidt afvigende varietet paa begge
sider af Ekernsjoen, herfra over til Laagen og videre til henimod
Skrimfjeld. Graniten er rod, rodlig eller rodgul. Enkelte varieteter
af denne egner sig udmerket for grovere og finere stenindustri; storre
brud for eksport af huggen sten har saaledes været anlagt ved
Rod-tangen, Holmsbo og flere andre steder ved Svelvigfjorden.
Der, hvor graniten optræder som undergrund, er landet kun
dyrket, forsaavidt som fyldning af ler og grus i dalene optæder i
storre udstrækning; hovedmassen af granitomraadet er forholdsvis
hoitliggende land med nogenlunde god skogvekst.
Ved Skrim findes en bergart, augitsyenit, som i visse
henseender staa nær ved granit.
2. Porfyr, nemlig augitporfyrit (grønsort) og
rhoinbe-porfyr (rodbrun) i meget mægtige dækker ost for Tyrifjorden med
Stensfjorden og Holsfjorden samt nordre del af Lierdalen, indover
hele Krogskogen og opover mod Nordmarken, lier i den østligste
snip af amtet omgrænset af granitiske bergarter. Ogsaa
porfyrdæk-kerne giver ganske god skogbund. Nord for Drammens by samt i
omgivelserne af Glitrevandet og nedover til Hougsund optræder
forskjellige slags porfyrer; i Bragernæsaasen ved Drammen har
Drammens kommune anlagt store stenbrud paa en lys, graa porfyr
(kvarts-porfyr), der er fortrinlig egnet til puksten.
Af yngre eruptivbergarter, som optræder i liden udstrækning,
kan bl. a. nævnes gange af diabas («gronsten», ofte anvendt til
puksten); et mindre felt af gabbrodiabas ved Dignæs syd for Tyrifjorden.
II. Grundfjeldet i Buskeruds amt.
(Alt hvad der ligger vestnordvest for den ovennævnte grænselinje
mod «Kristianiafeltet», nemlig dele af Norderhov, Hole, Modum, Eker
og Sandsvær, hele Aadalen og Sigdal samt Hallingdal og Numedal
med undtagelse af de allerøverste dele).
Grundfjeldet bestaar for den største del af saakaldte krystallinske
skifere, hvoraf de hyppigste er gneis, glimmerskifer,
horn-blendeskifer og kvartsit; mange steder optræder ogsaa i
grund-fjeldet gamle, masseformige eruptivbergarter, som gammel granit
(gneisgranit) og forskjellige slags g ab b r obergarter osv.
Bergarterne i grundfjeldet er i almindelighed haarde, forvitrer
vanskelig og afgiver derfor tarveligt jordsmon for planteveksten; store
strækninger af grundfjeldsomraadet i Buskerud er væsentlig
skogland, hvor hoiderne ikke er saa store, at man kommer over
trægrænsen. Ingen af grundfjeldets bergarter har hidtil i og for sig
faaet nogen nævneværdig teknisk anvendelse: kun kan anføres, at
3 — Buskeruds amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
