Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Buskeruds amt.
Kobbermalmforekomster. Paa flere af de ovenfor
omtalte ertsforekomster i silur nær grænsen mod den yngre granit
moder man ved siden af jernmalm eller bly-zink-malm ogsaa noget
kobbermalm (kobberkis); særlig er dette tilfældet med flere af
Gjelle-bæk-gruberne i Lier, hvor man i midten af forrige aarhundred havde
et lidet kobberverk («-Kongs» kobberverk ved Sagvold i Lier).
Ogsaa i grundfjeldet i Buskeruds amt optræder nogle
kobbermalmforekomster. Lidt nord for Vestfossen jernbanestation ligger saaledes
et par gruber (Berg og Hougset gruber, drevne under «Ekers
kobberverk»), hvor kobberkis sammen med svovlkis, magnetkis og
magnetjern forekommer som «falbaand» i gneisbergarter. Ogsaa enkelte af
de Kongsberg’ske «falbaand» forer saavidt meget kobberkis, at de
har været forsøgt bearbeidede for kobbermalmens skyld.
En baade mineralogisk og geologisk ganske anden slags
kobber-malmforekomst har man endelig ogsaa ved Kittislandsaasen i Nore i
Numedal, hvor ertsen er kobberglans og brogetkobber, der sidder
paa gange af kvarts, gjennemskjærende gneisens skifere. Ertsen er
her i og for sig meget rig, men den synes — at domme efter
driftsresultaterne ved de Numedal’ske kobberverk — at være tilstede i
ringe mængde.
Apatit har været fundet i smaa mængder, dels som krystaller
og dels som klumper, paa flere gange i nærheden af Snarum
jernbanestation, navnlig ved Loftshus, Enden, samt ved Oksoiekollen, paa
det sidstnævnte sted i store, mathvide krystaller. Apatitgangene
paa Snarum optræder i forbindelse med gabbrobergarter paa lignende
maade som i det store apatitforende distrikt paa kysten mellem
Langesundsfjorden og Lillesand; de hidtil kjendte forekomster har
dog ikke været af nogen praktisk betydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
