Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Geologi.
39
flere andre) paa strækningen söndenfor Soknedalen noget nord for
Ringerikes nikkelverk; videre Gjælde skjærp nær Ask jernbanestation.
Lignende forekomster har man ogsaa i Graagalten i Sigdal.
Smeltehytter for nikkelmalm har man eller har man havt ved
Ringerikes nikkelverk», (nogle km. vest for Skjærdalen
jernbanestation), som blev grundlagt omkring aar 1848, og som har været
og fremdeles er et af laudets allervigtigste nikkelverk; videre havde
man tidligere en smeltehytte i Soknedalen (Norderhougs nikkelverk)
og i Sigdal.
Om nikkelgruberne inden Buskerud kan henvises til T. Lassen:
«Om Nikkelmalmen paa Ringerike» i «Nyt Magazin for
Naturvidenskaberne», b. 11, 1876; Fr. Müller: «Nogle Nikkelforekomster paa
Ringerike», samme tidsskrift, b. 26, 1881; I. H. L. Vogt’s
fremstilling i «Zeitschrift fiir praktisehe Geologie», b. 1, 1893; og
angaaende udsigterne for drift af nikkelverk under de nuværende priser
til en fremstilling af I. H. L. Vogt i «Nyt Magazin for
Naturvidenskaberne», b. 34, 1893.
Jernmalmforekomster. Indenfor «Kristianiafeltet» (se
herom ovenfor) findes i silurformationen langs den umiddelbare
grænse af yngre granit en hel del ertsforekomster, hovedsagelig forende
jernmalm. Af disse har en del i tidligere dage foranlediget
grube-drift. Noget sydost for Vestfossen findes saaledes nær granitgrænsen,
fra vest til ost, folgende gamle jernmalmgruber og skjærp:
Besse-Derg, Saasen og Rokeberg gruber; Korsegaard, Næbberg og Dalemyr
gruber eller skjærp, samt længere ost, paa sydsiden af
Drammens-dalen, «Kisgruben» og Narverud grube. Øverst i Lierdalen har man
nogle tilsvarende gamle skjærp oppe i Hortekollen, og længere nede
i Lier ligger Buttedal skjærp samt de gamle Gjellebæk-gruber,
hvilke sidste foruden jernmalm ogsaa har fort kobberkis og vismutglans.
Selve malmen ved alle disse forekomster en opkommet i
umiddelbar forbindelse med granitens frembrud.
Ingen af disse forekomster har været betydelige; dog har de i
foregaaende aarhundreder givet anledning til anlæg af nogle mindre
jernverk.
Ogsaa i grundfjeldet i Buskeruds amt har man fundet flere
jernmalmgruber og skjærp; navnlig Solum og Kolsrud skjærp i
Sigdal samt Hassel grube midtveis mellem Hougsund og Vikersund.
Bly- og zinkmalmforekomster. Paa lignende vis som
jernertser forekommer der i silurformationen langs grænsen af
den yngre granit ogsaa andre ertser, navnlig zinkblende, blyglans
(sølvholdig) samt kobberkis. Af saadanne forekomster kan nævnes
Dammyr skjærp paa Eker og Palaker skjærp ost for Glomsrudkollen i
Drammensdalen nord for Hougsund.
I de allersidste aar har man ogsaa i grundfjeldet vest for
sydenden af Bandsfjorden fundet en del tilsvarende bly- og
zinkmalmforekomster, beliggende i umiddelbar nærhed af grænsen mellem
Buskeruds og Kristians amter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
