Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<54
Buskeruds amt.
Trækker man de mindste smaaparceller fra, bliver brugenes
salgsværdi dog gjennemsnitlig neppe meget over 4 000 kr.
Formuen udgjorde i Nore i 1890 880 kr. pr. individ og
indtægten 83 kr.
Folkemængdens bevægelse, Rollag og Nore havde i 1665
1 730 indb. I 1769 3 242.
Efter den ovenfor side 68 opstillede beregning skulde dette for
Nore omtrent give:
I 1665 ..... . . 1 150 indbyggere.
- 1769 ..... . . 2 150 —
- 1801 var der . . . . 2 600 —
- 1825 ..... . . 2 878 —
- 1845 ..... . .3211 —
- 1865 ..... . . 3 428 —
1875 ..... . . 3 301 —
- 1890 ..... . . 2 969 —
Som man ser, er indbyggerantallet ogsaa her gaaet raskt frem
til 1865, men fra denne tid og til 1890 tilbage, om end ikke saa
sterkt som i naboherredet Rollag.
Fabrikindustri Og grubedrift. For tiden tindes der hverken
t’abrikvirksomhei eller bjergverksdrift i Nore. Tidligere har der
imidlertid været kobberverker her. I 1770 blev der saaledes anlagt
et kobberverk paa gaarden Herjulfsgaards grund ved
Tunhovd-fjordens sydende i anledning af, at man i nærheden havde fundet
kobberanvisninger. Der forsøgtes drift af flere interessentskaber, men
uden held.
Noget senere blev der forsogt drift af nogle gruber i
Aabo-grænden vest for Norefjord. Bernt Anker optog gruberne og
begyndte at drive dem under navn af «Stuekkenbrokmindes kobberverk».
Senere hen opgav han disse gruber, men drev en kobberkisgang, kaldet
«Kronprinsesse Maria» i Aaspligrænden, og i 1794 kjobte han
ogsaa "Fredriksmindes kobberverk». Der blev nu anlagt smelteovn
og pukverk ved Eidsaaen paa grænsen mellem Kravikfjord og
Norefjord. Driften svarte sig imidlertid ikke, og i 1814 blev verket
nedlagt. Paa nogle skjærp i Kittilslandsaasen blev der paabegyndt
drift i 1 863 som dog efter faa aar blev indstillet.
Der er flere steder i Laagendalen sagn om, at der skal findes
nedgravet kobberkjedler eller kobberbaade fulde af penge. Paa gaarden Bo
i Efteløt i Sandsvær heder der saaledes, at der i en kilde i nærheden
skal være nedsænket en kobberkjedel med guld- og sølvpenge Paa
fjeldet vestligst i Opdal skal der ogsaa ifolge sagnet være en kobberkjedel
med penge begravet. Disse og lignende sagn har vistnok sin oprindelse fra
de talrige kobber- og sølvgruber, som har været drevet i Laagendalen.
Af amtets stortingsmænd har én været fra Nore, nemlig
lensmand Sønju, der er paa stortinget i nærværende periode og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
