Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nore herred. 91’
ligeledes repræsenterede amtet fra 1883—1885. Han er født i Bingen
i øvre Eker.
Topografi.
De tre sogne, hvoraf herredet bestaar, Nore, Opdal og Dagalien, har
hver sin særegne karakter, og det er derfor naturligt at behandle dem
hver for sig. Ogsaa den del af Hardangervidda, som nærværende
beskrivelse kommer til at beskjæftige sig med, vil faa sin særskilte
behandling.
Nore.
Nore betyder et trangt sund, altsaa et navn. der passer godt paa
gaarden Nore, der ligger, hvor sjøen kniber sig ind til et trangt sund.
Kirken har senere faaet navn af gaarden og sognet af kirken.
Hoveddalen i Nore indtil Sporan bro hinsides Skjønne kapel
er. med undtagelse af de nordligste 4 å 5 km., opfyldt af de lange
og smale sjøer Kravikfjord og Norefiord.
Bebyggelsen har paa denne strækning en eiendommelig karakter.
Paa enkelte steder ligger gaardene tildels paa låve nes og
landtunger, der stikker ud i sjøen. Paa andre steder, saaledes vest for
Kravikfjord og ved Nore kirke, ligger de opover bratte skraaninger.
Denne bebyggelse, der sees fra landeveien, er dog ikke den
eneste. En stor del af bygden ligger bortgjemt i trange, hoitliggende
dale, der ofte gaar saa godt som parallelt med hoveddalen, og hvis
tilværelse man ikke aner. Man ser en elv komme skummende
frem fra en trang klippekløft og tror, at det er en almindelig fjeldelv;
men klatrer man op igjennem kløften, finder man en vel dyrket dal
med flere gaarde.
Fjeldsiderne er bratte. Navnlig ved Kravik- og Norefjord
er de steile; men paa sine nederste partier næsten overalt
skog-bevoksede. De høiere partier af Eidsfjeld og de øvrige fjelde paa
vestsiden af Kravik- og Norefjord rager dog i sin hele længde
hoit op over skogen som bratte, nøgne hoifjeldsrygge. Ogsaa paa
østsiden af Kravikfjorden, hvor Skagsfjeld og Kjonaasen styrter ned,
er der nogent fjeld, fordi fjeldsiderne paa denne kant er for steile
til at frembyde plads for tæt skog. Paa disse fjeldsider findes der
kun hist og her enlige fure og birke paa ujevnheder og hylder
i fjeldet.
Længere mod nord, paa østsiden af Norefjord og nord for denne,
er fjeldene langs dalens sider mindre høie og bratte og fjeldsiderne
jevnt skogbevoksede.
Laagendalen nord for Sporan bro mellem denne og
Tunhovdfjord har en anden karakter end den söndenfor liggende del
af sognet. Her skummer elven frem gjennem en trang kløft. Paa
lange stykker af denne strækning er Laagen utilgjængelig, og paa andre
steder er adgangen bråt og besværlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
