- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VI. Buskeruds amt (1895) /
78

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

<54

Buskeruds amt.

Bebyggelsen findes her næsten udelukkende paa dalens ostside.
Nogen egentlig dalbund findes her ikke; men gaardene kryber op over
de bratte skraaninger indtil et par hundred meter eller mere over
Laagens niveau. Ovenfor gaardbebyggelsen er der naaleskog. Skogen
dækker ogsaa de bratte skraaninger paa den modsatte side af
dalkløften, hvor der, paa et par undtagelser nær, forøvrig ikke er rum
for andet end pladse og sæterbebyggelse.

Ogsaa den nederste del af Opdalselvens dalfore, der hører
til Nore hovedsogn, er overordentlig trang og levner ikke plads til
stort mere end elven. Bebyggelsen findes her saagodtsom udelukkende
paa dalens nordside. De faa gaarde hænger som ørnereder oppe paa
fremspringende fjeldpartier.

Det er som om de to elve Laagen og Opdalselven paa sin vei
fra Tunhovdfjord og Fonnebøfjord moisommelig har maattet sprænge
sig vei gjennem to trange spalter umiddelbart for sit sammenstød i
hoveddalforet. Omtrent paa samme maade presser ogsaa alle
smaa-elvene i Nore sig frem til hoveddalen.

Gaardene i Nore er hyppig udsat for jordskred, stenskred og
flom af fjeldelvene, saaledes Sunde ved Kravikfjord, Sandnes og ovre
Sevle ved Norefjord — paa Sandnes gik der i sin tid 48 maal
dyrket jord ud —, Halland og Bakli vest for Skjønne o. fl. Paa
Halland blev under flommen i 1860 store strækninger nedgruset.

Høideforholdene vil fremgaa af følgende maal:

Paa vestsiden af dalen:

Eidsfjeld vest for Kravikfjord . . . . 1 341 m.
Eide sæter paa nordskraaningen af Eidsfjeld 805

I dalen:

Kravikfjord.......... 255 •»

Norefjord .......... 258 »

Skjønne gaard......... 289 »

Halland gaard syd for Sporan bro . 502 »

Paa østsiden af dalen haves ingen maal, men Kjønaas og
Skagsaas kan neppe være under 1 000 m.

Som man ser, stiger fjeldene paa vestsiden af Kravikfjord til
en høide af 1 086 m. over sjøen og paa ostsiden sandsynligvis op
imod 800 m. Da toppene sees fra dalbunden, fjeldsiderne er bratte
og dalen er trang, tager dette parti af Numedalen sig storartet ud.
Længere mod nord bliver de nærmest ved dalen liggende toppe mindre
høie, og dalbunden stiger samtidig. Forskjellen mellem fjeldenes hoide
og dalens høide er her mindre og aftager raskt mod Tunhovdfjord,
hvor de langs sjøen liggende aaser er låve. Til at angive forskjellen
mellem plateauets hoide og toppenes hoide haves der ikke et
tilstrækkeligt antal maal. Den er dog neppe meget betydelig.

Laagen Og (lens tillob. Laagen danner paa sit lob fra
Tun-høvdsjø til Sporan bro, foruden mindre fosse, tre storre vandfald.
Det høieste af disse er Gvækfossen et par km. syd for Tunhovd-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/6/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free