Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<54
Buskeruds amt.
Heiernelven modtager følgende storre tillob:
a) Hal ne vande ts vasdrag, der udspringer vest for Halnekollen,
i Hardanger og falder i store Heiern vand gjennem Slepa.
Vas-dragets længde er 18 km. Halnevandet modtager sydfra et par
tillob: Skaupsjøens og Kalvebækkens vasdrag henholdsvis 8
og 16 km. b) Seiltj ernsel vens vasdrag, der falder i lille Ileiern
vand. Længde 12 km.
Fra syd modtager Laagen intet storre tillob paa Hardangervidda.
Af elve, der har sit udspring paa Vidda, men for størstedelen
tilhorer andre distrikter, kan nævnes Hættaelven og
Skjortebækken i den sydlige del af Vidda. De falder ud i Maarvand i
Tin i Telemarken, hvis vasdrag falder ud i Tinsjoen. Hættaelven,
der er den største af disse, har inden amtet en længde af 1’J km.,
hvoraf 5 danner grænsen mod Telemarken. S k u rdalse 1 v e ns og
Usteelvens vasdrag, der har sit udspring paa Hardangervidda,
men den væsentligste del af sit lob henholdsvis i Skurdalen og
Ustedalen, vil blive omtalt senere under Dagalien og Hol.
Vand. Af tjern og vande er Hardangervidda som oversaaet;
mange af disse har en betydelig størrelse. Torrest er Vidda paa
plateauet mellem Ustevand og Skurdalen.
De største vande er følgende:
Bj or n æs fj o r d e n i sydvest, det storste vand i fogderiet, l’.»
km.2 Langesjøen nord for Bjornæsfjorden 15,67 km.2.
Lange-vand og S kry ken ost for Langesjøen 4,7 km.2 Hal ne vand nord
for Langesjøen 15,04 km.2, hvoraf 8,43 km.2 i Numedals fogderi
og 6,61 km. 2 i Hallingdals fogderi. Heiernvand øst for Halnevand
7,43 km.2, hvoraf 4,9 km.2 i Numedals fogderi og 2,53 km.2 i
Hallingdals fogderi.
Ustavandet og Stodlefjorden vil blive omtalt under Hol.
Om fisket se under Nore.
Af myrer er store strækninger af Hardangervidda optaget.
Navnlig er der i det sydvestlige parti henimod grænsen af Bergens
stift omkring Bjornæsfjorden, Langesjøen, Kalvevandene
og Skaupsjøens sydostre ende vidtstrakte, tildels sammenhængende
myrstrækninger. Ogsaa omkring Skryken, Langevand og
Kros-vand i Laagens dalføre er der store myrer. Længere mod ost spiller
myrene en mindre fremtrædende rolle.
Vidda er næsten overalt fremkommelig med hest, hvor ikke bløde
myrer lægger hindringer i veien. Undtagelsesvis er den dog hist og
her dækket med store urer, og paa saadanne steder kan det, være
vanskeligt at færdes med hest for folk, der ikke er lokalkjendt.
Større fonner træffer man i den senere del af sommeren sjelden.
Sneflekkerne har paa denne tid af aaret kun ringe udstrækning, og
man stoder i regelen kun paa dem paa hoiderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
