- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VI. Buskeruds amt (1895) /
89

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nore herred.

89’

Næsten overalt fra Hardangervidda ser man, naar man ikke er
nede i dybere sænkninger, Hallingskarvet, der rager op mod nord som
en hoi, vidtstrakt og lodret mur, dækket med et tag af sne. Ogsaa
Hardangerjøklen. Gausta og Haarteigen — den sidste stiger op som
et isoleret taarn — ser man fra gunstigt beliggende steder af Vidda.
Fra de høieste toppe ser man betydelig videre.

Faste sætere findes der faa eller ingen af paa selve Vidda.
Derimod ligger der spredt ud over terrænet lægere og tiskeboder,
hvor fæhandlere, skyttere og fiskere har sit tilhold om sommeren.
Dec træffes dog nu sjeldnere drifter paa Hardangervidda end tidligere.
Den mere rationelle fædrift, der i den senere tid er kommet i brug,
og den mere regelmæssige omsætning, som finder sted baade af
kreaturer og af produkter af kreaturerne, har gjort driftehandelen til
en usikrere og mindre lønnende forretning end tidligere. Derimod
er det i de sidste aar blevet mere og mere almindeligt at lægge sig
efter tamme renhjorder. Baade paa Hardangervidda og de
tilgrænsende fjelde findes der talrige, store renhjorder. Der findes helt op
paa selve Hardangervidda hist og her godt slaatteland, der dog for
størstedelen staar ubenyttet paa grund af den besværlige transport.
Hoet maa trækkes ned paa kjelke om vinteren af mænd paa ski.

Vidda var i sin tid bekjendt som et udraerket falketerræn, og
der fangedes her falke, som solgtes til udlandet til brug ved jagten.

Et eiendommeligt minde fra fortidens jagt, som man hyppig
træffer paa Hardangervidda, er rengravene, dybe hulinger i jorden,
som blev dækket til, saa at de ikke kunde sees. Naar renen under
sin fart over vidderne st3rrtede ned i en saadan grav, kunde den
ikke komme op og blev senere dræbt af jægeren.

Hobe af sinders — minder om gammel drift af myrmalm — findes
paa Solumsæteren og andre steder paa fjeldene omkring Jondalen
ovenfor Opdal næsten helt op paa Vidda.

I tidligere tider ansaaes farten over Vidda for at være meget
farlig. Man faar et begreb herom, naar man hører, at det var
forbudt at reise over Vidda mellem Hallingdal og Hardanger i tiden
fra 24de august til 5te mai. Tiden er løierlig valgt. Den 5te mai
ligger sneen endnu urort paa Vidda, og efter 24de august er der
endnu paa Vidda en travl tid for fæhandlere, skyttere og fiskere.
Sandsynligvis har hensynet til, at der mellem de nævnte datoer ikke
længer er lyst hele natten — nede i Kjøbenhavn (?) — fremkaldt
forordningen. Den kan selvfølgelig aldrig være bleven respekteret.

Topografi.

Dagalien.

Dagalien blev forst i 1850 eget sogn. Den horte tidligere til
Opdal. Dagaliens hoveddalfore er en høitliggende afLaagen
gjennemstrømmet dal, der ligger mellem Nore hovedsogn og Hardangervidda.
I den vestlige del af dalføret ligger Ossjoen, i den østlige de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/6/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free