Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nore herred.
91
Hydnekuven og Holeimvand. indtil den i Paalsbufjord forener sig med
Laagens vasdrag. Vasdragets længde regnet fra kildeelven.
Ufiske-bækkens udspring 37 km.
2) Røangeelven, der udspringer tæt ved Sangerfjeld i Aal,
gjennemstrømmer det store Rodungvand, der for størstedelen ligger i
Aal herred og falder i det nordligste af Tunhovdfjord. Længde 21,5 km.
Nord for Tunhovdfjord udspringer Merkeelven, der forovrigt
hører til Nes herred i Hallingdal.
De største vande er:
Tunhovdfjord 17,05 km.2 og Paalsbufjord 12,21 km.2
Efter disse kommer Ossjoen 2,23 km. 2
Ossjøen ligger i en smuk, aaben dal med milde omgivelser og
en rig lovvegetation opover fjeldsiderne, hvis skraaninger er sterkt
kuperede med talrige hauge og bakker.
Enkelte fordybninger i jorden, som tindes langs sjøens strande,
skal være gamie saakaldte ulvegrave.
Uagtet der er godt slaatteland langs bredderne af Ossjøen, er den
dog fortiden kun bebygget med sætere; men meget tyder paa en sterkere
bebyggelse i fortiden. Langs sjøen træfler man store hobe af sinders
efter smeltning af myrmalm, og der skal i skogene findes levninger efter
gamle hustomter Ved Grjotbæk paa sjøens sydside skal der have været
gamle gravhauge Folkene paa de nærmeste sætere ved dog ikke noget
om disse, og blandt det utal af naturlige hauge og bakker, der findes
paa denne kant af sjøen, vilde det i hvert fald ikke være let at opspore
gravhauge, selv om saadanne skulde være der. Derimod blev der for faa
aar siden paa Tollefsæteren vest for Ossjøen paa selve fjeldet lige under
Bjørdalsnuten fundet en gravplads omsat med stene og med en 11 ,’2 m. høi
bauta ved siden Den er nu udgravet. Ved Fetensæteren ved sjøens
østside er der ligeledes to hauge, der imidlertid er ganske smaa og snarere
minder om tuerne paa vore kirkegaarde end om de gamle gravhauge.
Sagnet fortæller at haugene skal skrive sig fra sortedødens tid.
Medens «døden» rasede paa vestlandet, kom to mænd enten fra
Ryfylke eller Hardanger over til Ossjøen for at undfly smitten. Straks
efter ankomsten fik den ene imidlertid pesten og døde. Han blev da
begravet i den ene af haugene, og hans kammerat, der saa, at det ikke
nyttede at fly for sygdommen, vendte tilbage over fjeldet til sin hjemstavn.
Eieren af sæteren grov for nogle aar siden i haugen og stødte da paa
en benrad af en liden mand. Han grov straks haugen til igjen. I den
anden haug, om hvem traditionen intet ved, skal der efter sigende
være fundet en brynesten.
Traditionen fortæller, at Ossjøen skal have modtaget sin befolkning
vestfra, og at Dagalien skal være befolket fra Ossjøen af.
Sæterbebyggelsen fortsætter 8 å 10 km. øst for Ossjøen. Den
holder sig for det meste paa dalens nordside.
Østfor Rambergsæteren har landskabet en
eiendommelig karakter. Mellem Laagen i syd og den lille bielv
Aasberg-elven i nord skyder der frem en banke, der skraaner bråt ned mod
Laagens leie, men i en strækning af over 4 km. er ganske flad ovenpaa.
Denne flade er bevokset med løvskog, og undergrunden er for det
meste dækket med ener Trærne staar langt fra hverandre, og man kan
mellem de knudrede egelignende stammer se langt ind igjennem skogen.
Det hele landskab faar herved et eget parklignende præg Hist og her
vokser der mellem løvtrærne en gammel knudret fure. Af og til er der
aabne pladse i skogen. De ser ud som grønne enge; men det er kun
græsbevoksede myrer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
