Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<54
Buskeruds amt.
Kommunikationer- Dagalien har ingen kjørevei, før veien
fra Opdal bliver færdig. Rideveie er de eneste veie, som findes.
Enkelte af disse, saaledes veien fra Tunhovdgrænden og ned til Nes
i Hallingdal, kan dog til nod befares med kjærre. Fra Kjønaas
gaar der ogsaa ridevei over til -Skurdalen. Den gaar over
Skurdals-elven paa bro ost for Hydnekuven og stoder ved Skurdalsvand
sammen med kjøreveien til Ustedalen. (Se nedenfor).
Merkelige gaarde og steder.
Dagalien.
Brugene i Dagalien er ganske smaa. Det eneste, der er over 5
skyldmark bestaar af skog og eies af folk udenfor bygden. De næst
største har ikke stort mere end 3 marks skyld.
Kirken er opført i 1850 og har 250 siddepladse.
Rotegaard (skreves i 1626 Raadegaard) nord for
Tunhøvdfjord. Skyld 10,44. Storste brug 6,0«.
Aasberg, nordre og sondre i nærheden af kirken. Skyld 6,ei.
De to storste brug henholdsvis 3,25 og 3,oi.
Fra Kjønaas paa høiden nord for Aasberg ser man fjeldene veßt for
Tunhøvd, hele fjeldpartiet mellem Dagali og Opdal med Aanevand,
Thor-setvand og Smaadølas dalkløft. Man ser ogsaa Iminganfjeld og
Flaate-fjeld hinsides Opdal, Laagendalen fra Dagali kirke opover til Ossjøen og
et glimt, af denne. Man ser ogsaa Laagendalens spalte fra Ossjøen til
Laaglibjerget, Hallingskarvet i hele sin længde og i klart veir ogsaa
Hardangerjøklen. I nord har man Skurdalsvand i Skurdalen,
Kødungeu-\and, Sangerfjeld og de øvrige toppe mellem Numedalen paa den ene
side og Hol og Aal paa den anden samt i baggrunden alle
Hemsedals-fjeldene fra Skogshorn og vestover og fjeldene nord for Strandefjord mod
grænsen af Bergens stift.
Sku rdalen.
Sidedal til Dagalien er i endnu høiere grad end denne en
udpræget skogbygd.
Hele dalbunden er ligesom hele fjeldets sydskraaning fyldt med
tildels svær skog. Det overste parti af dalen tilhører Hallingdal.
De mange vande nede i dalen, oversaaet med talrige skogbevoksede
holmer, tager sig smukt ud. Fra dalbunden kan man se Hallingskarvet.
Fjeldplateauerue mellem Opdal og Dagali, Dagali og
Skurdalen og Skurdalen og Hallingdalen har ligesom vidden heiekarakter
uden dybe dale eller høie og bratte tinder. Disse fjeldpartier kau
nærmest betragtes som udlobere af Vidda.
De faa brug, som findes i dalen, ligger ogsaa her paa nordsiden
af vasdraget tildels hoit oppe paa skraaningerne, spredte og skilte
ved skog
Brugene er i Skurdalen endnu mindre end i Dagaliens hoveddal.
Kjorevei findes her ligesaalidt som i Dagaliens hoveddal. Dog
gaar der fra den Hallingdal tilhørende del af dalen kjorevei over den
låve aas til Ustedalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
