Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongsberg by og sølvverk.
105>
nende stene. Da de kom hjem, skjønte forældrene, at det var
metal, og Kristoffer forsøgte at smelte en af stenene og fik rent sølv.
De støbte sig nu knapper af sølvet og begyndle at sælge en
del af det i Skien; men da ingen kunde forstaa, hvor de havde
faaet det fra, og de solgte det urimelig billigt, blev de arresterede
for tyveri og maatte, for at fri sig fra mistanken, paavise sølvaaren.
Dette skeede 1623. Den sølvaare, som saaledes først opdagedes, var
begyndelsen til den senere Kongens grube.
Da Kristian den 4de flk underretning om opdagelsen, forskrev
han fra Tyskland nogle bjergarbeidere, ligesom en del arbeidere, der
tidligere havde været beskjæftiget i en blygrube i Sandsvær, ogsaa
blev anbragt ved den nye sølvgrube.
I mars 1624 blev der holdt offentlig takkegudstjeneste i alle
kirker, og i næste maaned kom kongen selv over Bragernæs for at
bese de nye ertsfelter. Han grundlagde ved denne leilighed
Kongsberg by. Han skal have bestemt stedet, hvor bjergstaden skulde
lægges, fra det sted af bjerget, hvor korset nu staar.
Arbeiderne har paa denne tid vistnok været næsten udelukkende
tyskere.
Kongen gjorde ogsaa, medens han var paa stedet, anstalter til
at faa bygget en kirke, hvor gudstjenesten for de tyske bjergfolk
kunde holdes. Den første tyske prest, som beskikkedes, var en
flensborger Peter Miiller.
Sølvertsen blev i den første tid smeltet paa Eker; men i 1626
blev den saakaldte Kongsberg’ske smeltehytte anlagt, og smeltningen
foregik senerehen her.
Verket dreves i begyndelsen for kongens regning; men i 1628
blev det overdraget til et kompagni. De vigtigste participanter
var admiralen Ove Gjedde, der eiede 2/s, statholderen Jens Juul,
der eiede */s, og kongen selv, der eiede 1/». Kongen skulde desuden
have tiende af verket.
Det dreves nu paa aktier til 1661.
I denne første periode af sølvverkets tilværelse var udvindingen
af sølv ikke meget betydelig. Den dreiede sig om mellem 1 000
og 2 000 kg. sølv aarlig — de første 4 å 5 aar efter opdagelsen
var den meget mindre —, men driften havde ogsaa et beskedent
omfang, og arbeidernes antal naaede neppe nogensinde 400.
Vi har enkelte optegnelser over antallet af arbeidere i dette
tidsrum.
Da Kristian den 4de kom til Kongsberg i 1623, var der kun
50 arbeidere. I aarene 1636 til 1637 var der 290, hvoraf 162
var tyske.
I 1645 var der 380 arbeidere, hvoraf 150 tyske; men med
dette antal holdt man 24 gruber i gang, hvoraf 9 paa Overberget
og 15 paa Underberget. Der kan altsaa ikke være arbeidet sterkt
i liver enkelt grube.
Hvad funktionærerne angaar har de, saa vidt man kan se„
paa faa undtagelser nær været tyskere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
