Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<54
Buskeruds amt.
Forholdet mellem nordmændene og de tyske bjergarbeidere har
neppe altid været det bedste. Efter hvad Deichmann beretter, skal
der i Sandsvær være en liden sjø, paa hvis bund der skal ligge
en del tyske bjergmænd, som nordmændene havde dræbt. Efter
sagnet skulde dette dog passeret, fer sølvverket blev opdaget. Saa
galt har det vel aldrig været; men at nordmændene ikke altid har
behandlet sine tyske medarbeidere paa den velvilligste maade synes
at fremgaa af en klage, som i 1630 indkom fra et par af de tyske
funktionærer over grovheder fra de norske arbeideres side mod de
tyske, — en klage, som Ove Gjedde lovede at tage sig af.
Der var forøvrigt skjellige grunde til klage baade fra
nordmændenes og tyskernes side. Proviantforsyningen var saaledes meget
daarlig, og der var mangel paa vaaningshuse. Dette forhold gav
ogsaa anledning til uroligheder, som dog ikke synes at have havt
nogen voldsom karakter.
Heller ikke indvaanerne i de omliggende distrikter var tilfreds
med bjergverksdriften. Der blev nemlig paalagt dem en hel del
pligtarbeide og pligtforsyning til bjergverket mod en bestemt fastsat
godtgjørelse, som de maatte lade sig nøie med, enten de var tilfreds
med den eller ikke. Saaledes blev der i 1633 udfærdiget en ordre,
hvorefter bønderne i Sandsvær og Numedal under trudsel om straf
blev paalagt at levere en i forhold til gaardenes størrelse afpasset
mængde ved til verket. Følgen var, at bønderne i de omliggende
sogne truede dem, der opdagede ertsgange, til ikke at anmelde
opdagelsen, hvorfor kongen til gjengjæld i en forordning af 1636
satte straf af et aars fængsel i jern paa Bremerholm for dem, der
søgte at afholde findere fra at gjøre anmeldelse, hvorimod finderne
naadigst blev tilsagt en belønning.
Aaret iforvejen havde kongen atter opholdt sig paa Kongsberg.
I anledningen blev der spillet en tysk komedie til hans ære af
bjerg-arbeiderne.
Imidlertid var udbyttet af verket ringe, og der gjordes derfor
alle mulige besparelser. Saaledes blev de af bjergfolk beboede huse
i 1645 solgt. Store beløb kom der dog ikke ind paa denne maade.
Husenes antal var 35 og ansattes til en værdi af 10 til 16 Rdlr.
pr. stykke.
Kristian den 4de var sidste gang paa Kongsberg i 1646, lidt
over 2 aar før sin død, i en alder af 70 aar.
Tre aar efter, om høsten 1648, kom kong Fredrik den 3dje til
Kongsberg, fulgt af dronningen, statholderen og et stort’ følge af herrer
og damer. For kongens og følges bevertning blev der sørget paa det
bedste. Navnlig blev der drukket tappert. Af opsendte drikkevarer
blev der fortæret 4 aluner (5 tdr.) rhinskvin, 3 oksehoveder (6 tdr.)
fransk vin, 1 anker alikantevin og 14 tdr. rostocker-øl.
I 1652 blev en stor del af bjergstaden ødelagt af brand, og
bønderne i Numedal og Sandsvær fik i den anledning kongelig
befaling til af hver gaard at levere 3 å 4 stokke til gjenopførelse af
de nedbrændte huse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
