Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongsberg by og sølvverk.
111>
terne 3dje pintsedag under bøimessen, brød bjergfolkene i et antal
af 800 mænd og kvinder ind, tog arrestanterne ud og tvang
over-bjerghauptmand Gabel til at tage jernene af dem. Derpaa stormede
de ind i Kopps hus, og det var med nød og neppe, at denne fik
rømt til Eker.
Da bjergfolkene ikke lod sig stille tilfreds, blev der indkaldt
militær. I begyndelsen havde soldaterne befaling til at gaa
lempeligt frem og kun bruge den flade klinge; men da bjergfolkene, som
var væbnede med knive og jernbeslagne stokke, gjorde voldsom
modstand og mødte soldaterne med en stenregn, saa at en kaptein
og flere menige blev saaret, gik soldaterne — 2 kompagnier fodfolk
og 64 dragoner — løs paa mængden med skarpe vaaben og flk den
saaledes efterhaanden splittet.
Under kampen skal kvinderne have været de ivrigste. De
havde forsamlet sig paa kirkegaarden, hvorfra de opmuntrede sine
mænd til at gjøre tapper modstand, medens de forhaanede soldaterne.
Der var forresten ikke persons anseelse. En af funktionærerne,
Lembach, fortælles der saaledes, havde stillet sig paa post ved
amts-huset og »med sin Stok, saa længe hans Kræfter tillod, i hellig Iver
vældelig afstraffet vel en Snes Fruentimmer,» medens omvendt skolens
lærer, Blyttecker, selv flk prygl af trende i skolegaarden staaende
kvinder. Imidlertid havde arrestanterne undveget, men vendte af
sig selv tilbage. De blev nu sendt til Akershus, og ophavsmændene
til det sidste opløb maatte gjøre dem følge.
Dette skede i 1 730.
Arbeiderne skal være blevet ophidset af en bjergassessor Ziener,
der havde været bjergmester efter Vitzthum, men som havde faaet
afsked nogen tid iforvejen. Samme aar døde Fredrik den 4de, og
Kristian den 6te overtog regjeringen. Nogle aar efter denne konges
regjeringstiltrædelse flk Kopp sin afsked, og Ziener blev atter
indsat i sin forrige stilling.
I 1 733 besøgte Kristian den 6te, ledsaget af dronningen og
hele hoffet, verket. Der berettes, hvorledes «Hans Majestæt nedsteg
fra Hesten og med egen Haand afhug et Stykke gedigent Sølv, og
hvorledes Hendes Majestæt ligeledes fra sin Karjol nedsteg og med
sin egen Haand udhuggede et Stykke gedigent Sølverts »
I tidsrummet fra Schlanbusch’s død havde udvindingen af sølv
øget betydelig, men havde været meget ujevnt. I 1731 udgjorde
det ikke stort over 2 000 kg., medens det i 1717 havde udgjort
henved 5 500 kg. I regelen dreiede det sig om 3 000 å 4 000 kg., men
tiltrods herfor havde verket været drevet med tab hvert aar ligefra
1726—33.
I 1737 blev en tysker ved navn Stukkenbrock ansat som
bjerghanptmand. Han indehavde denne post til 1756. Han var
vistnok en af de dygtigste bestyrere, Kongsberg sølvverk har havt.
Han indførte flere forbedringer og udvidede driften meget betydeligt.
Udvindingen af ertsen steg sterkt, men udgifterne steg ogsaa. Ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
